Dybe suk og tårer prægede tirsdag tilhørerpladserne i retssal 002 i Frederikberg Byret.

Kun få stole var ledige i retten, hvor venner og familie til den 31-årige mand, der denne eftermiddag blev kendt skyldig i voldtægt, var mødt op til at vise deres støtte.

Én forlod lokalet, umiddelbart efter der var blevet afsagt dom. Tydeligt utilfreds med dommerens konklusion. Han var dog langt fra alene med frustrationen over at se den 31-årige blive idømt et år og fire måneders ubetinget fængsel for en voldtægt, han hele tiden har nægtet at have begået.

»Hvis vi skærer sagen helt ind til benet, har vi på ene side forurettede, der fortæller, at tiltalte udsatte hende for voldtægt. Og på den anden side har vi tiltalte, der fortæller, det var frivilligt.«

»Med andre ord har vi, hvad vi i retten kalder påstand mod påstand,« havde anklager Camilla Fahrenkrug konstateret, da hun en time forinden indledte sin procedure.

Hun havde herefter argumenteret for, at forurettedes troværdighed var stor – og understøttet af andre vidneudsagn og video.

Det stik modsatte var tiltaltes forklaring ifølge anklagemyndigheden, der henviste til, at tiltalte siden sin anholdelse har ændret detaljer i sin forklaring. Og at han, da han i fredags sad på anklagebænken, havde svært ved at huske dele af det, der foregik natten til 28. marts i år.

Den nat, der er omdrejningspunkt for hele sagen.

Her havde den 31-årige mand og kvinde mødt hinanden på Rådhuspladsen efter en Men in Black-demonstration, hvorefter de sammen drog med taxa mod en adresse i Valby. Her foregik det, som kvinden senere anmeldte som en voldtægt.

Tiltalte afviste for retten ikke, at de to skulle have været intime. Han nægtede dog, at han skulle have forgrebet sig på kvinden. Han nægtede også, at han efterfølgende skulle have slæbt kvinden ud fra gerningsstedet og efterladt hende på et fortov.

Han berettede, at de nok havde været berusede den aften, men fattede. I godt humør – også selvom det hele »gyngede lidt«.

En beretning, der i retten stod i skarp kontrast til de forklaringer, flere af vidnerne kom med.

Blandt andet fortalte den taxachauffør, der havde kørt parret fra Rådhuspladsen til Valby, at han havde oplevet, at kvinden ikke havde været i stand til at holde sit eget hoved oppe. Eller stå på sine ben.

Den betjent, der senere på aftenen fandt kvinden på fortovet, berettede, at forurettede virkede meget påvirket og ude af stand til at føre en ordentlig samtale. At hun i første omgang blot fik fremstammet, at hun var blevet voldtaget.

I sin procedure bemærkede anklager Camilla Fahrenkrug, at disse forklaringer bakkede op om kvindens ord, som B.T. var afskåret fra at høre på grund af lukkede døre.

Det samme gjorde noget videomateriale, der viste, at kvinden kæmpede med at stå oprejst uden hjælp.

Alt sammen beviste det ifølge anklagemyndigheden, at kvinden havde været ude af stand til at give sit samtykke. Og at der derfor var tale om en voldtægt.

Forsvareren modsatte sig. Henviste til undersøgelser og ekspertudsagn, der foreskrev, at kvindens promille ikke var så høj, at hun skulle have været i en sådan tilstand.

Han stillede herefter spørgsmål ved, hvorfor den 31-årige selv kontaktede politiet, som det var tilfældet, hvis han netop havde begået en voldtægt. Havde det ikke været for den tiltalte, havde politiet ikke fundet kvinden så hurtigt, bemærkede han. Ligeledes henviste han til, at kvinden havde berettet, at hun kun huskede aftenen i glimt, og at hun derfor ikke kunne afkræfte dele af tiltaltes forklaring.

I sidste ende var det dog alligevel kvindens ord, man fandt mest tungtvejende.

Efter en halv times votering lød ordene fra dommeren: »Thi kendes for ret …«

Den 31-årige var fundet skyldig og blev idømt et år og fire måneders fængsel, som anklageren også havde procederet for.

Med hovedet i hænderne lyttede han, mens dommeren forklarede, at man havde lagt vægt på, at kvindens forklaring havde været troværdig og afbalanceret – samt støttet af andre.

Dommeren tilføjede, at man havde fundet det skærpende, at kvinden, allerede inden de satte sig ind i taxaen, skulle have sagt, hun gerne ville hjem. At tiltalte efterfølgende havde slæbt hende ind på adressen i Valby for siden at have efterladt hende på gaden.

Efter en kort snak med sin forsvarer ankede den 31-årige. Han forbliver dog varetægtsfængslet, som han har været det i knap seks måneder nu.

Med domsafsigelsen kom tårerne frem fra flere af tilhørerne, der fik lov til at give den 31-årige et kram, før de forlod retten.

Som en af de sidste kom anklager Camilla Fahrenkrug ud.

»Straffen blev den, jeg havde lagt op til, og jeg synes, de lagde vægt på det, jeg også havde lagt vægt på, så jeg er da selvfølgelig tilfreds,« sagde hun.

Fra forsvarer Christian Bjerrehuus lød det, at han ikke havde nogen kommentarer med henvisning til, at sagen nu er anket med henblik på frifindelse.

Og den 31-årige skal og bør frifindes, fastslog hans venner og familie efter domsafsigelsen.

Han kunne nemlig umuligt have gjort det. Sådan er han slet ikke, lød det i nærmest fælles opråb foran Frederiksberg Byret, hvor hans far konstaterede:

»Vi vil kæmpe til det sidste for at få ham renset.«