Der er gode nyheder til alle, der har et godt øje til Vikings-stjernen Alex Høgh Andersen.

I hvert fald hvis du drømmer om ham som partner eller svigersøn.

B.T. møder den 27-årige charmør på rød løber til premiere på filmen Margrethe den Første, hvilket er ugen efter den store genåbning af nattelivet.

Men at man igen kan komme på dansegulvet og feste til den lyse morgen, har Alex Høgh Andersen ikke mærket meget til.

Den danske skuespiller bliver om lidt et verdenskendt navn. Free/Alex Høgh Andersen
Den danske skuespiller bliver om lidt et verdenskendt navn. Free/Alex Høgh Andersen
Vis mere

Han fortæller nemlig, at han endnu ikke har været ude og fejre det restriktionfrie natteliv, fordi han simpelthen ikke har haft tid.

»Det kan godt være, at folk har været ude og feste. Jeg har slebet gulve og malet lister og loft,« fortæller skuespillerne, der netop har købt ny lejlighed og derfor har haft rigeligt at se til.

Og han skal ikke bo alene i den nye lejlighed.

»Jeg har taget to af mine venner med. Det bliver fremragende,« fortæller han.

Foto: HBO
Vis mere

I hvert fald for nu. For Vikings-stjernen lægger da ikke skjul på, hvad han drømmer om.

»På et eller andet tidspunkt må jeg finde en kone. Så må vi lave et barn på et tidspunkt og så kan det være, at der er plads til den. Det bliver dejligt,« siger han med et glimt i øjet og fortsætter:

»Men lige nu ser det ud til, at det er ude i fremtiden.«

Alex Høgh Andersen er blandt andet kendt fra tv-serien Vikings, han har 2,3 millioner følgere på Instagram, og om halvanden måned er han er aktuel med Ole Bornedals dramafilm Skyggen i mit øje.