Opdateret: Kvinden er fundet og bliver kørt til sygehuset af politiet.

En kvinde var gået fra sygehuset i Esbjerg onsdag aften, og blev efterlyset af politiet.

Det bekræfter Syd- og Sønderjyllands Politi, der modtog en anmeldelse klokken 19.18.

Kvinden blev efterlyst af personalet på sygehuset, da hun var gået derfra, selvom hun havde brug for hjælp.

»Vi forventer, at hun er i Esbjerg Centrum, men mere kan vi ikke sige,« lød det fra vagtchef Ole Aamann tidligere på aftenen.

Politipatruljer var ude for at lede efter kvinden, men også byens taxaer og busser var blevet informeret.

Men nu er kvinden fundet.