Der er ikke tale om symbolpolitik. Men det er et politisk signal.

Med kryptiske termer stod beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) og udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) onsdag eftermiddag på mål for de nyttejob, der er kernen i regeringens nye 'arbejdspligt' til 20.000 arbejdsløse indvandrere.

Konfronteret med kritik fra både borgmestre og fagforeninger, der tvivler på effekten af forslaget, gik begge ministre på barrikaderne.

»Der er rigtig mange mennesker, som er kommet til vores land, der har været på kontanthjælp år ud og år ind. Jeg synes, det er helt legitimt, at vejen ind på det danske arbejdsmarked kan være lang for nogen. Men den bliver ikke kortere af at sidde hjemme på sofaen,« lød det fra Mattias Tesfaye.

Så når der er sået betydelig tvivl om effekten, så mener du ikke, der er tale om symbolpolitik?

»Det er ikke symbolpolitik. Vi gør det, fordi vi mener, at det virker. Men vi gør det også, fordi vi mener, det er retfærdigt.«

»Det er ikke symbolpolitik. Vi gør det, fordi vi mener, at det virker. Men vi gør det også, fordi vi mener, det er retfærdigt,« lød det fra udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye.
»Det er ikke symbolpolitik. Vi gør det, fordi vi mener, at det virker. Men vi gør det også, fordi vi mener, det er retfærdigt,« lød det fra udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye. Foto: Martin Sylvest
Vis mere

»Jeg tror fuldt og fast på, at det der med, at man ikke får nogen penge, hvis man ikke møder op, det er noget, folk vil reagere på,« slog udlændingeministeren fast.

På pressemødet blev der dog alligevel også sået tvivl om lige netop regeringens egen forventning til ordningen.

I reformudspillet, der blev præsenteret af Mette Frederiksen ved et pressemøde tirsdag, skriver ministeriernes talknusere nemlig sort på hvidt, at Socialdemokratiets 'arbejdspligt' kun øger arbejdsudbuddet med 250 personer.

»Det er helt korrekt, at den forventede arbejdsudbudseffekt vil være 250, men vi gør ikke det her for at skabe et større arbejdsudbud,« parerede beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard.

I regeringens egne papirer omtaler man dog konsekvent udfordringen med, at 6 ud af 10 indvandrerkvinder står uden for arbejdsmarkedet, og at det skal man gøre noget ved.

På spørgsmål fra journalisterne måtte Hummelgaard blankt erkende, at de tal står uforandrede tilbage, selv hvis regeringens planer føres ud i livet.

»Forventningen er klart, at vi bringer folk tættere på arbejdsmarkedet. For nogen vil det ende med at gå hurtigt, for andre vil det tage længere tid. Men grundlæggende vil alle folk komme et skridt nærmere arbejdsmarkedet ved at blive bedt om at møde op og deltage,« sagde Hummelgaard ved pressemødet.

De store linjer i reformudspillet 'Danmark kan mere' blev præsenteret af statsminister Mette Frederiksen flankeret af Hummelgaard og finansminister Nicolai Wammen tirsdag i Spejlsalen i Statsministeriet.
De store linjer i reformudspillet 'Danmark kan mere' blev præsenteret af statsminister Mette Frederiksen flankeret af Hummelgaard og finansminister Nicolai Wammen tirsdag i Spejlsalen i Statsministeriet. Foto: Philip Davali
Vis mere

Nyttejob-ordningen er flere gange blevet heftigt kritiseret af blandt andre fagforeningen 3F, der mener, at nyttejobbere i for stor stil laver almindelige arbejdsopgaver.

De to ministre affejede den bekymring og henviste til, at relevante nyttejob kan være 'renholde stier og strande, lave småreparationer og vedligeholde kommunale skraldespande'.

»Nytteindsatsen skal ikke fortrænge folk, der i forvejen har et ordinært arbejde,« forsikrede Peter Hummelgaard.

Der er afsat omkring 90 millioner til indsatsen, der skal føres ud i livet i samspil med den kommunale beskæftigelsesindsats.