Det er blevet hans brand at fokusere på alt det positive.

Og det virker. I dag er Ole Henriksen-brandet blevet verdenskendt og verdensanerkendt.

»Jeg har været forkælet gennem hele min karriere, og jeg er så taknemmelig,« siger Ole Henriksen til B.T.

Om Oles store succes skyldes forkælelse, ydmyghed eller hårdt arbejde, måske et miks, må være op til den enkelte at vurdere. Men faktum er, at danskerens Spa i West Hollywood er et anerkendt sted blandt de største stjerner.

Blandt dem er selveste Kris Jenner, som er hjernen bag 'Keeping Up with the Kardashians', en af de største realityserier nogensinde. Hun besøger nemlig fast den verdenskendte cremekonges klinik. Og hun er vild med den.

Foto: Instagram (Kris Jenner)
Vis mere

Den 65-årige tv-personlighed og forretningskvinde postede for nylig ovenstående selfie i en story til sine 42,4 millioner følgere på Instagram og skrev teksten:

'Har lige haft den mest fantastiske ansigtsbehandling nogensinde!! Har gået her i 30 år, og det har aldrig været bedre.'

Det gjorde naturligvis den danske iværksætter varm om hjertet.

»Som tak sender jeg Kris et takkekort og nogle produkter,« fortæller Ole Henriksen.

Foto: Instagram (Kris Jenner)
Vis mere

Dette kom også på Jenners Instagram, hvor hun også skriver, at hun elsker Ole: 'Jeg har elsket dette mærke og Ole i årtier. Bare fantastisk!!!'

»Man siger bare wauw, hvor sødt. Kris Jenner, hun er simpelthen den dejligste kvinde. Jeg er meget taknemmelig. Det beviser igen, at hun er en kvinde med et stort hjerte,« siger cremekongen.

Kris Jenner og Ole Henriksen har kendt hinanden gennem mange år. Og superlativerne står i kø, da Ole skal beskrive tv-stjernen:

»I alle de år, jeg har kendt Kris, har hun aldrig ændret sig på nogen måde. Hun er det sødeste, mest nærværende og kærlige menneske. Det er aldrig steget hende til hovedet, at hun er så velhavende,« fortæller han.

Til trods for at Kris Jenner har sit eget makeup-mærke og laver hudplejeprodukter, vælger hun alligevel at bruge Ole Henriksens.

»Jeg kan ikke takke hende nok. Jeg bliver altid så taknemmelig. Faktisk er hendes døtre også fan af mine produkter, men kan ikke tale om det offentligt, fordi de også har deres eget brand,« fortæller han.

Og Kris Jenner er langtfra den eneste berømthed, der er vild med danske Ole Henriksens brand og klinik.

Selveste Vanessa Hudgens har lagt vejen forbi cremekongens Spa, hvilket hendes over 42 millioner følgere på Instagran kunne følge med i.

På hendes profil postede hun følgende story og skrev 'heaven (himlen, red.)'.

Foto: Instagram (Vanessa Hudgens)
Vis mere

Om Ole Henriksen aldrig bliver starstruck, når verdens største stjerner besøger hans klinik?

»Nej, det gør jeg aldrig. I mine øjne er vi alle stjerner. Alle får samme 'star-behandling', uanset om det er dig, Katie Perry, Madonna, Daniel Craig, you name it,« fastslår han.