»Der var ingenting i det.«

Sådan lød de sparsomme ord fra vagtchefen ved Københavns Vestegns Politi, da B.T. ringer og spørger, hvad de laver i Ishøj.

For det var de helt store skyts, politiet havde taget med sig. Såsom helikopter, aktionsstyrker og hunde.

Vagtchefen ved Københavns Vestegns Politi fortalte til B.T, at de var ude for at undersøge et mistænkeligt forhold. Hvad det mistænkelige forhold var, ville politiet på det tidspunkt ikke ud med.

Men det vil de nu på Twitter.

At politiet var så massivt til stede gik heller ikke beboernes næse forbi.

»De render herude i store dynger. Der holder en masse biler opad vejen, men ingen har været inde at spørge om noget her,« lød det fra Urik Fohlmann, der bor på Køgevej i Ishøj.

Han opdagede de mange politifolk, da han var ude for at tømme sin postkasse. Han kunne også fortælle, at politiet vist havde en drone i luften på et tidspunkt.

Politiet havde blandt andet en helikopter i luften. Foto: Presse-foto.dk
Politiet havde blandt andet en helikopter i luften. Foto: Presse-foto.dk
Vis mere

B.T. havde også en medarbejder på stedet, som kunne fortælle, at der var en reaktionspatrulje – også kaldt en romeo patrulje til stede derude.

En romeo eller reaktionspatrulje, er en patrulje, hvor politifolkene har fået en særlig uddannelse i at håndtere kritiske situationer, hvor menneskeliv er i fare, og tiden er en afgørende faktor.

»Jeg skulle i hvert fald stå 20 meter væk fra fra indsatslederen. Det er sgu sjældent, at de beder os om at stå mere end 10 meter væk,« lyder det fra B.T's medarbejder.

Men nu er det altså kommet frem, at det blot var en mand med et vellignende paintball-gevær og ikke noget, der kunne ligne et militært våben.