'Black Lives Matter'-bevægelsen, den anden MeToo-bølge og det øgede fokus på lige rettigheder har rykket en del ved mange danskeres måde at opføre sig på.
Men det betyder også, at fokusset på racisme, queerfobi og sexisme er blevet større end nogensinde før. Det mærkede den 22-årige influencer og youtuber Kristine Sloth, da hun for få dage siden opdagede, at der florerede en af hendes gamle YouTube-videoer på sociale medier.
I videoen, der er fra 2014, kan man blandt andet høre Kristine Sloth beskrive en gade i Berlin som 'bøssegaden', mens hun kalder en mørkhudet person for 'en lækker neger'.
Videoen har medført, at flere af influencerens knap 350.000 følgere har beskyldt hende for at være både racist og homofob.
Mandag valgte Kristine Sloth så at sige undskyld for sine tidligere udtalelser i en række stories på sin Instagram-profil, hvor hun blandt andet forklarede, at hun ikke vidste bedre dengang, og beklager, hvis det har gjort nogen kede af det.
B.T. har forsøgt at få en uddybende kommentar fra Kristine Sloth, men hun er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.
Til gengæld sætter Mira Skadegård, forsker i strukturel diskrimination og adjunkt ved Institut for Kultur og Læring på Aalborg Universitet, ord på, hvorfor det er blevet et fænomen at holde kendte ansigter ansvarlige for tidligere udtalelser, der i dag går over grænsen.
»Der har været et øget fokus på emnet de sidste par år med Black Lives Matter-bevægelsen, men også anden omgang af MeToo og kampen for lige rettigheder i queerbevægelsen,« siger hun og fortsætter:
»Der er stadig folk, der benægter, at racisme, sexisme, homofobi og så videre ikke findes. Men der er også sket en øgning i folk, der anerkender, at det findes.«
I 2017 sagde den svenske influencer Felix Kjellberg, der bruger navnet PewDiePie på YouTube, at nogen var en 'fucking neger'. Dengang tog flere afstand fra ham, og han var nødt til at sige offentligt undskyld.
Også superstjernen Billie Eilish måtte i juni 2021 sige undskyld for racistiske udtalelser, idet hun som 13- eller 14-årig sang en sang, der indeholdt ord, der var nedsættende mod asiatere.
Det samme gjorde tv-vært Mette Helena Rasmussen i februar 2020, efter hun lagde et billede ud af sig selv, hvor hun klædte sig ud som en muslimsk kvinde med tørklæde.
Forsker Mira Skadegård kan ikke forklare, hvorfor folk vælger at gøre og sige ting, der for eksempel opfattes racistiske eller homofobiske. Dog forklarer hun, at det for mange er noget, der er blevet normaliseret fra barnsben.
»Det er ikke, fordi forældre intentionelt videregiver til deres børn at bruge nogle af de ord, man har set folk senere sige undskyld for. Overordnet set taler vi om mennesker, der reproducerer noget, der er racistisk eller lignende, uden de egentlig er bevidste om, at de gør det.«
Hun forklarer det ved at sammenligne det med at lære trafikreglerne.
»Man har lært reglerne for at køre i trafikken, men når man følger dem, så rammer man den ene cyklist efter den anden. Det gør det ikke okay at køre cyklisten ned,« siger hun.
Intentionen er ikke at køre cyklisten ned, men vedkommende opdager, at det er svært ikke at gøre det med de regler, man har lært. Når man opdager det, så er det ifølge Mira Skadegård vigtigt at anerkende det.
En del af hendes og andres forskning i strukturel diskrimination har vist, at det i tilfælde, hvor man har udsat nogen eksempelvis for racisme uden helt at være bevidst om det, så er det vigtigt at give en undskyldning, hvor man anerkender den andens oplevelse af udtalelsen.
Også selvom det er flere år siden.
»Vi ved i forskningsverdenen – når vi kigger på særligt unge mennesker – at man kan mindske skaden ved bare at anerkende og validere, at det eksisterer, når benægtelsen er væk.«
