På Trige Centervej fik en 15-årig pige mandag aften en ubehagelig oplevelse med en fremmed mand. Siden da har politiet fået flere anmeldelser og de efterlyser nu en mand i poloskjorte.

Pigen fortæller, at den fremmede mand havde komplimenteret hendes krop, og derefter havde han pludseligt rakt ud efter hende og kortvarigt rørt hendes bryst.

Da hun slog hans hånd væk, blev manden aggressiv og spurgte pigen, om de skulle slås.

Pigen løb efterfølgende hjem til sine forældre, der kontaktede politiet.

Politiet sendte derefter en patrulje afsted, der kørte rundt i området for at lede efter manden.

Ved du noget om sagen? Kontakt B.T. på magr@bt.dk

Det er i første omgang ikke lykkedes at finde ham.

Tirsdag morgen har politiet fået flere anmeeldeser fra piger, der sandsynligvis er blevet antastet af samme mand.

Cirka 07:30 tirsdag formiddag opsøgte manden en anden 15-årig pige, der kom gående på Trige Centervej. Her forsøgte manden flere gange at kramme og kysse hende, inden hun stak af fra stedet.

Samme dag klokken 08:50 kontaktede han en 16-årig pige, da hun gik på Randersvej. Her tiltvang manden sig et kram og befølte pigen på hendes bryst og hofte.

Pigen fik dog skubbet manden væk, og da hun truede med at kontakte politiet forsvandt manden. Pigen nåede dog at tage sin mobil frem og tage et billede af vedkommende.

Sammen med billedet har pigen givet følgende signalement til politiet: Manden er mellem 23-32 år, han er ikke etnisk dansk af udseende og er brun i huden, han er mellem 168-175 centimer høj, har sort hår og var iført en karrygul polo og lysegrå bukser. Ifølge pigen talte manden dansk.