Nu går den ikke længere. Venstre har mistet tålmodigheden og er langt fra tilfreds.

Budgettet til Aalborgs kommende supersygehus har været overskredet med 250 millioner kroner, byggeperioden er forlænget med to år, og senest blev 60 millioner ekstra kroner føjet til regningen.

Og det er for meget, mener Venstre, som nu kræver svar fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S). Det siger Anne Honoré Østergaard (V), medlem af Folketinget og Aalborgs byråd, til B.T.

»Der tegner sig desværre et billede af endnu et offentligt skandalebyggeri.«

Anne Honoré Østergaard.
Anne Honoré Østergaard. Foto: Privatfoto
Vis mere

»Vi er bekymrede for, hvad det kommer til at betyde for både patienterne, serviceniveauet og skatteborgerne i Nordjylland. Derfor må ministeren nu tage stilling til sagen.«

Anne Honoré Østergaard har med afsæt i sin kritik sendt seks spørgsmål i Magnus Heunickes retning.

Vil ministeren redegøre for forsinkelsen? Hvad kommer det til at koste – og hvor skal pengene findes, er nogle af spørgsmålene.

»Jeg frygter, det går ud over sygehuset og patienterne. Det ender med at gå ud over nordjydernes sundhed. Spørgsmålet er, hvor langt det skal ud,« siger Anne Honoré Østergaard og tilføjer:

Det nye supersygehus er sat til at være færdig i 2023.
Det nye supersygehus er sat til at være færdig i 2023. Foto: Henning Bagger
Vis mere

»Noget af det kan selvfølgelig forklares, såsom levering af materialer. Men to års forsinkelse og en overskridelse af budgettet ikke en, men to gange. Det er katastrofalt.«

Allerede i 2020 kom byggeriet under lup, da regeringen indførte skærpede tilsyn af byggeriet. Det betød, at byggeriet skulle følges nøje fra regeringens side.

Men Anne Honoré Østergaard giver ikke meget for det skærpede tilsyn, hvorfor hun vil have ministeren på banen.

»Det lader jo til, at det ikke har virket, og jeg kan godt være i tvivl om, hvorvidt der er kommet ordentlig styring på. Så spørgsmålet er, hvornår det skal under revision. Husk på, at vi ikke engang er færdige. Der er to år endnu. Vi frygter, hvad der kommer til at ske.«

Anne Honoré Østergaard har derfor også spurgt Magnus Heunicke om tilsynene, og hvorvidt han mener, de har haft en effekt.

Regionsrådsformand i Region Nordjylland, Ulla Astman (S), er blevet forelagt kritikken og lægger ikke skjul på, at den kommer bag på hende.

»Det undrer mig en lille smule, for jeg troede, man fulgte med i, hvilke beslutninger der bliver truffet. Eller at man taler med sine partifæller i forretningsudvalget.«

Ifølge formanden har regionen taget 84 millioner kroner fra en apparaturpulje, som ikke har været øremærket. Desuden har man udskudt flytningen af strålebehandlingen fra 2025 til 2030, hvilket hospitalet har bakket op om. Det vil give tæt på 100 millioner kroner, siger Ulla Astman.

Ulla Astman har været regionsrådsformand siden 2007.
Ulla Astman har været regionsrådsformand siden 2007. Foto: Henning Bagger
Vis mere

Og endelig vil regionen foreslå ændringer på de sidste etapebygninger, så sygehuset på Hobrovej fortsat vil være i brug frem til 2032. Ifølge Ulla Astman vil det også lette overskridelserne med 100 millioner kroner.

Skal man frygte som nordjyde, at de penge bliver taget fra andre puljer?

»Nej, det skal man ikke. Der bliver ikke taget noget for sygehusdriften nu – eller fremover. Man kan finde den resterende del af pengene ved at se på på de næste etapebygninger. Hvordan placerer vi dem i byggerårene, så vi sikrer balancen, i forhold hvor meget man kan omsætte på en byggeplads.«

Så pengene er på plads?

»Jeg forventer, det bliver godkendt i et budgetforlig inden for de næste ti dage.«

Kan du garantere, at der ikke kommer flere forsinkelser?

»Så skal jeg være i besiddelse af en krystalkugle. Nej, det kan jeg ikke garantere. Vi gør alt, hvad vi kan for at styre, at det undgås. Den seneste forsinkelse på 60 millioner skyldes i bund og grund ting, der kommet udefra i form af byggeboom og mangel på håndværkere. Og så er prisen steget på byggematrialer bl.a.nogle elektriske komponenter, som vi ikke engang kan få i øjeblikket.«

Ulla Astman mener desuden, at de skærpede tilsyn har haft effekt, da forsinkelsen og ekstraudgifterne på 60 millioner kroner blev opdaget i rette tid, fordi de skærpede tilsyn tvinger regionen til at aflevere månedsrapporter frem for kvartalsrapporter.

Sundhedsministeriet har sendt et skriftligt svar til B.T. om sagen, som du kan læse herover.

I svaret påpeger ministeriet blandt andet, at den nuværende overskridelse lyder på 188 millioner kroner – som er inklusive ekstaregningen på 60 millioner kroner fra i sommer.

Ifølge Ulla Astman hænger det nuværende beløb på 188 millioner kroner sammen med, at det forrige tal på 250 millioner kroner er blevet nedskrevet, i takt med at flere penge er blevet fundet siden januar i år.