Den amerikanske skuespiller Simon Helberg blev verdenskendt i rollen som Howard Wolowitz i komedieserien 'The Big Bang Theory'.

Det betød desværre ikke, at han havde let ved at finde nye roller, og det fik ham til at gå på kompromis med sandheden. Det skriver Metro.

Den 40-årige skuespiller ville gerne have en rolle i filmen 'Annette', hvor både Adam Driver og Marion Cotillard skulle spille med. Desværre for Simon Helberg, havde den franske instruktør Leos Carax besluttet, at man skulle være europæer for at spille med i den.

Og det fik ham simpelthen til at lyve om sin nationalitet.

Han fik rollen – og her kan du se ham ril premieren.
Han fik rollen – og her kan du se ham ril premieren. Foto: MARIO ANZUONI
Vis mere

»Selvfølgelig løj jeg og sagde, at jeg var europæisk statsborger. Jeg tænkte: 'Nå, det vender jeg tilbage til, hvis det er nødvendigt,' men jeg havde ingen reel plan,« siger Simon Helberg.

Leos Carax elskede hans auditionsvideo.

Det havde Simon Helberg ikke regnet med, og derfor fik han pludselig meget travlt med at finde et land, der ville lade ham blive statsborger.

Til sidst fik han overtalt de rigtige mennesker i Frankrig, og i dag har han et fransk pas.