Varselsskuddet er den sidste sidste udvej for politiet, inden man peger våbnet mod gerningsmanden.

Den udvej tog en betjent søndag aften i brug ved Rosengårdcentret i Odense, da en mand forsøgte at begå tyveri i Føtex, der senere gik over til at være et væbnet røveri.

Det oplyser Fyns Politi til B.T.

Episoden udspillede sig ude på parkeringspladsen ved Rosengårdcentret, hvor den 28-årige mand truede flere betjente med en medbragt kniv. Det fik en betjent til at hive sit håndvåben frem og affyre et varselsskud.

Den 28-årige mand blev herefter anholdt og er nu blevet fremstillet i grundlovsforhør. Han er foreløbig blevet idømt varetægtsfængsling i fire uger.

Ingen er kommet til skade under episoden.

B.T. har været i kontakt med Føtex i Rosengårdcentret, hvor hændelsen skulle være fundet sted. De har ingen kommentar til hændelsen.

TIP OS: Var du til stede og så du noget? Så kontakt os på odense@bt.dk