Den 45-årige skuespillerinde Zhao Wei er blevet slukket for.

Hendes navn er blevet fjernet fra alle krediteringer i film og TV-shows, hun har medvirket i, på store, kinesiske streamingsider, såsom Tencent Video og iQiyi.

Hvorfor, ved man ikke med sikkerhed.

Det vides dog, at den kinesiske regering lige nu er i gang med en større undersøgelse af både underholdningsbranchen og den overdrevne fan-kultur.

 Zhao Wei.
Zhao Wei. Foto: Tyrone Siu
Vis mere

På de sociale medier er al snak om Zhao Wei blevet censureret.

Og i weekenden begyndte rygterne at svirre om, at hun skulle være flygtet ud af landet, fordi nogen mente at have set hende i Bourdeauxs lufthavn. Det skriver The Hollywood Reporter.

Angiveligt skulle hun altså være flygtet til Frankrig.

Og det lyder da heller ikke usandsynligt.

Zhao Wei og hendes mand, Huang Youlong, ejer nemlig vingården Chateau Monlot, der er placeret lige uden for Bordeaux i Frankrig.

I et forsøgt på at mane de rygter til jorden, delte hun – på trods af, at hun altså er blokeret fra mediet i Kina – søndag tre billeder på sin Instagramprofil,

I opslaget, der dog er blevet slettet nu, påstod hun, at hun er hos sine forældre i Beijing. Til en kommentar svarede hun, at hun ikke var i Frankrig.

Zhao Wei har desuden haft stor sucess med investeringer og er det italienske modehus Fendis ansigt udadtil i Kina.