»Vi bad om et mirakel – vi fik to.«

Sådan skriver 'Little Mix'-sangerinden Leigh-Anne Pinnock på sin Instagramprofil.

Hun har, siden hun og kæresten, Andre Gray, i maj annoncerede, at de skulle være forældre, flittigt delt ud af billeder fra sin graviditet.

Men nu kan hun altså afsløre, at hun har båret på en ekstra hemmelighed.

Hun er nemlig – til alles overraskelse – blevet mor til to.

Den information har sangerinden ikke tidligere delt med sine mere end syv millioner følgere.

I kommentarfeltet, der rummer flere end 45.0000 lykønskninger fra begejstrede fans, har også 'Little Mix'-kollegaen Perrie Edwards delt sin glæde.

»To bundter af glæde. Jeg elsker dig, min Lee Lee,« skriver hun.

British pigegruppe 'Little Mix', bestod af Perrie Edwards, Jade Thirlwall, Leigh-Anne Pinnock og  Jesy Nelson, indtil sidstnævnte i december 2020 forlod gruppen.
British pigegruppe 'Little Mix', bestod af Perrie Edwards, Jade Thirlwall, Leigh-Anne Pinnock og  Jesy Nelson, indtil sidstnævnte i december 2020 forlod gruppen. Foto: TOLGA AKMEN
Vis mere

Og det kan da sagtens være, at 'Little Mix' også snart kommer til at gøre sig i børnesange.

Perrie Edwards er nemlig selv lige blevet mor for første gang,  Det afslørede hun på sin egen Instagram for nylig.

Blot et døgn efter fulgte Leigh-Anne Pinnock trop – og kunne altså smide noget af en bombe oveni.

Af opslaget fremgår det, at tvillingerne er født 16. august, mens Perrie Edwards fødte 21. august.

Leigh-Anne Pinnock og Andre Gray har dannet par siden 2016 og i 2020 tog Andre Gray det næste skridt og faldt på knæ.

Hvornår, der bliver tid til et bryllup, er endnu uvist – parret har formentligt også nok at se til den næste tid med to spædbørn at tage sig af.