Den snart 74-årige landmand Svend Erik Paulsen har datet på internettet og kærestet lidt rundt, efter han mistede sin første store kærlighed for 12 år siden.

Men han mangler fortsat at møde hende, der kan blive hans sidste store kærlighed.

Derfor 'strittede han ikke ret meget imod', som han siger, da hans børnebørn spurgte, om de ikke skulle melde ham til 'Landmand søger kærlighed'.

»Kvinderne kommer jo ikke af sig selv, og det er da rart at være to,« smiler landmanden, der derfor nu kan ses i TV 2s populære datingprogram.

Svend med programmets vært, Lene Beier.
Svend med programmets vært, Lene Beier. Foto: Anders Brohus/TV 2
Vis mere

Svend Erik Paulsen var 25, da han giftede sig med Alice i 1972, og året efter fik de deres første barn. Siden fulgte tre mere, som gav dem i alt ni børnebørn.

»Vi havde en dejlig familie, Alice og jeg. Men så fik hun jo kræft,« siger han til B.T.

Det er 24 år siden, Alice fik æggestokkræft. Hun blev opereret, fik kemo og en forsigtig prognose på to års levetid. Men der skulle gå 12 hårde år, før hun endelig kunne sige farvel til livet og de mange smerter.

»Der var mange op- og nedture i en bølge. I starten fik vi at vide, hun var helbredt, men så gik der et år, og så var det vendt tilbage. Det var et kæmpechok at få. Så var vi godt klar over, at det bare var livsforlængende behandling. Men hun levede 12 år, så hun havde jo en kampvilje, der siger spar to,« siger Svend Erik Paulsen.

»Kemo bliver man vældig træt af. Hun mistede hår og negle, og tænderne blev løse. Det var forfærdeligt at være vidne til. Alice var en sej kvinde, og vi blev tilbudt psykologhjælp, men: 'Ej, det klarer vi selv,' sagde hun, før jeg fik noget at sige, og så tænkte jeg: 'Jamen, det er jo hende, der er syg, og hvis hun kan klare det, så må du fandeme også kunne klare det',« husker han.

»Og så har jeg bearbejdet det inde i mig selv. Jeg har min jagt, mine hunde og et landbrug at passe. Man kan arbejde sig ud af mange ting.«

Det er svært for Svend Erik Paulsen at sige, hvornår han blev klar til at finde kærligheden på ny. For i virkeligheden tog han nok tilløb, allerede mens han var gift. Det blev han nødt til for at passe på sig selv.

»I sådan et langt sygdomsforløb går man og tænker på, hvad der kan ske. Mange nætter vågner man op og lægger en hånd over for at se, om hun stadig er varm. Det var ikke særlig spændende. Og allerede der gik man så og tænkte: 'Du vil i hvert fald ikke gå alene fremover'. Så da hun var væk, sagde jeg til mine børn, at de ikke skulle forvente, jeg ville forblive alene.«

Svend, 73 år, bor i Sønderjylland.
Svend, 73 år, bor i Sønderjylland. Foto: Peter Refsgaard/TV 2
Vis mere

Men det var ikke tanker, han luftede for sin hustru.

»Det nævnte vi aldrig. I modgang bliver man bedre til at tænke over, hvad man ville have gjort, og hvad man skulle have sagt, hvis man kunne gøre det om,« siger Svend Erik Paulsen, der mener, at den hårde oplevelse trods alt har gjort ham til en bedre kæreste.

»'Jeg elsker dig' – det var noget, man tænkte. Det var ikke tit, vi sagde det til hinanden. Eller gav en buket blomster. Det er småting, man kan gøre for at gøre livet mere dejligt, og det kan jeg bedre finde ud af nu. Jeg har lært, at man skal blive bedre til at gøre det, mens tid er.«

Han kan heller ikke forstå de mænd på hans egen alder, som mener, der ikke er grund til at søge forelskelsen igen, bare fordi de allerede har levet størstedelen af deres liv.

»Man skal være positiv. Der er også en fremtid, selvom man er 74. Man må ikke tænke, at det ikke kan betale sig at få en kæreste, for hvad er der så ved at leve?« spørger han.

»Jeg er heller ikke typen, der sætter mig i en lænestol, læser blade og spiser et stykke chokolade. Jeg kan godt lide at udrette noget, for så føler man også, at man stadig kan alt muligt. Det er en dejlig følelse at have som 74-årig.«