Hverken politikere eller offentlighed kan få indsigt i, hvor mange penge Politiets Efterretningstjeneste (PET) har betalt til den omstridte entreprenør Jens Christian Bundgaard.
Det står klart, efter at Justitsministeriet i en ny afgørelse har blåstemplet PETs mørklægning af de regninger, B.T. har bedt om aktindsigt i.
Hvis offentligheden får kendskab til regningerne, er statens sikkerhed i fare, mener både PET og nu også justitsminister Nick Hækkerup.
»Det er en syg begrundelse at henvise til statens sikkerhed i forbindelse med afregning til en tømrer. Hele sagen stinker, og de er nok godt klar over, at den ikke går i længden, men nu vinder de tid. Vi skal have gennemsigtighed, og derfor er det dybt forargeligt. Det er noget, vi vil følge op på,« siger Enhedslistens vikarierende retsordfører, Henning Hyllested.
Dermed er sagen om den omstridte entreprenør Jens Christian Bundgaard langtfra slut.
Entreprenøren er under mistanke for at have blandet sin egen private husrenovering sammen med en storstilet renovering af PETs hovedkvarter på Klausdalsbrovej i Søborg.
VVSer og underentreprenør Claus Ganløse stod i begyndelsen af juli frem i B.T. og fortalte, at han i 2017 blev bedt om at skrive PET på fakturaer for 440.000 kroner for arbejde udført i Jens Christian Bundgaards hjem.
Samtidig har Jens Christian Bundgaard personligt tjent 33 millioner kroner i årene 2016 til 2020 ved at arbejde for blandt andet PET, politiet og Bygningsstyrelsen.
B.T. har det seneste halve år fået afslag på flere anmodninger om aktindsigt i de regninger, PET har modtaget og betalt til Jens Christian Bundgaards firma, JCB Tømrer og Snedker. PET vil hverken ud med beløb eller i øvrigt bekræfte, at tjenesten har benyttet entreprenøren.
Nu har Justitsministeriet – som er klageinstans i sagen – stadfæstet PETs afslag.
»Det er en løs påstand at undtage anmodningen med henvisning til statens sikkerhed. Der er ikke givet en reel begrundelse for, at udgifter til renovering af bygninger skal hemmeligholdes af hensyn til statens sikkerhed. Det er usandsynligt, at bygningshåndværkere får adgang til klassificerede oplysninger,« siger Oluf Jørgensen, ekspert i offentlighedsloven og forskningschef emeritus fra DMJX.
Fakturaerne kunne ellers kaste lys på PETs rolle i den betændte sag, herunder hvad Jens Christian Bundgaard har fået udbetalt og ikke mindst for hvilket stykke arbejde.
Som afdækket i B.T. blev Jens Christian Bundgaard hyret, uden at opgaverne kom i udbud. Dermed kunne andre entreprenører ikke byde på opgaverne, og Jens Christian Bundgaard havde dermed eksklusiv adgang til at få opgaver for PET.
Hemmelighedskræmmeriet får flere partier op af stolene.
»Det er en kerneprioritet, at der bliver passet godt på skatteborgernes penge. Noget kunne tyde på, at det ikke er tilfældet her. Det skal vi have mulighed for at reagere på. Derfor skal sagen tages op i udvalget, så vi kan finde ud af, hvad der er op og ned,« siger Morten Dahlin, der er retsordfører for Venstre og formand for retsudvalget.
Han mener, at ministeren må på banen.
»Hvis det er nødvendigt, må det ske i fortrolighed. Vi skal vide, hvor mange penge der er brugt og under hvilke omstændigheder. Så kan vi også finde ud af, hvorfor der er så meget hemmelighedskræmmeri,« siger Morten Dahlin.
Også Folketingets retsudvalg er blevet nægtet indsigt i, hvor meget PET har udbetalt til entreprenøren.
I et svar til retsudvalget fra juni i år afviser PET at lægge beløbene frem, fordi det ifølge Nick Hækkerup »vil kunne bidrage til at afdække PETs arbejdsmetoder, kapacitet og kapabilitet«.
Retsordfører Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti undrer sig:
»Jeg kan ikke se, hvordan udgifter til renovering af bygninger kan hemmeligholdes med henvisning til statens sikkerhed. Det virker umiddelbart lidt mistænkeligt. Det samme gør ministerens blåstempling af PETs afvisning,« siger han.
»For mig at se virker det, som om ministeren prøver at holde hånden over PET og deres beslutning om ikke at udlevere fakturaerne. Man spørger sig selv, hvad PET forsøger at skjule,« siger han.
Nick Hækkerup har ikke ønsket at kommentere sagen, men henviser til PETs svar i sagen samt den begrundelse, der fremgår af Justitsministeriets afgørelse i aktindsigtssagen.
Svarene kan du læse i boksen herunder:
