»Vi er Ols... Hansen-banden, vi er venner.«

Den danske superstjerne Mikkel Hansen hyldede efter Danmarks overbevisende kvartfinalesejr over Norge sine holdkammerater – eller venner, om man vil.

Sammenholdet er Danmarks hemmelige våben, vurderer den langhårede flækker.

»Jeg tror ikke, at man skal undervurdere, at det er en god gruppe, det her. Vi har det godt sammen. Vi fungerer godt sammen, og vi hygger os bare.«

Foto: FABRICE COFFRINI
Vis mere

»Det tror jeg ikke, at man skal undervurdere i denne tid, hvor man er rigtig meget sammen, da det ikke rigtig er muligt at komme nogen steder hen end at være i OL-byen.«

Mikkel Hansen mente i øvrigt, at Danmark er ankommet til legene med en guldindstilling – og det er ikke tilfældigt, at holdet nu er blandt de sidste fire ved OL.

»Vi har været klar hver gang, der har været en fin attitude. Der er en rigtig god indstilling og et godt fokus.«

»Vi har også trænet rigtig godt op til slutrunden. Det har været et rigtig godt signal, i forhold til hvordan vi ville præstere herovre.«

Tokyo 2020 Olympics - Handball - Men - Quarterfinal - Denmark v Norway - Yoyogi National Stadium - Tokyo, Japan - August 3, 2021. Lasse Svan of Denmark, Mikkel Hansen of Denmark and Henrik Moellgaard of Denmark celebrate after the match REUTERS/Susana Vera
Tokyo 2020 Olympics - Handball - Men - Quarterfinal - Denmark v Norway - Yoyogi National Stadium - Tokyo, Japan - August 3, 2021. Lasse Svan of Denmark, Mikkel Hansen of Denmark and Henrik Moellgaard of Denmark celebrate after the match REUTERS/Susana Vera Foto: SUSANA VERA
Vis mere

Og selvom det er harpiksikonets fjerde OL-slutrunde, gør det stadig stort indtryk på ham at konkurrere under de fem olympiske ringe.

»Det er en drøm at være her!«

»Sådan er det for alle. Lige meget hvor mange gange man har været med, er det fantastisk at repræsentere sit land iblandt alle de bedste atleter i de forskellige sportsgrene.«

Mikkel Hansen scorede tirsdag otte gange i Danmarks 31-25-sejr over Norge.