»JAAAAAAA!«

Sådan indledte B.T.s journalist nyheden om det første danske OL-guld ved legene i Tokyo, da Anne-Marie Rindom sejlede fra alle andre i laser radial-klassen.

Der er da heller ikke meget, der er bedre end at se Rindom, Axelsen eller andre danske atleter triumfere ved OL.

Hurra for skeetskytter, svømmere, roere og alle andre, der får medaljer om halsen.

Vi fyldes med sund national stolthed, lever os ind i dramaet og følger med i de danske deltageres op- og nedture.

Sådan er det ikke altid i Danmark. Det er ikke altid naturligt for os at gå efter guldet.

»Flyv ikke højere, end vingerne bær’«. »Lige børn leger bedst.« Og naturligvis »Du skal ikke tro, at du er noget,« fra Janteloven, som af mange desværre er blevet ophøjet til en særlig grundpille i den danske folkesjæl.

I Danmark er det ugleset at stikke for meget ud, så vi behandler ens, jævner ud og lever derfor også i et af de mest lige samfund i verden, når der laves internationale sammenlignende undersøgelser af den slags.

Det kan der være gode ting at sige om, for sammenhængskraft er med til at skabe et fælles samfund. Og mens det primært er misundelse, der kan tale imod økonomisk ulighed opad, er det uomtvistelig en skalp til tanken om lighed, at vi i Danmark kun har begrænset økonomisk ulighed nedad forstået som fattigdom og armod.

Der er dog næppe mange steder, man kan finde større ulighed i verden end mellem de bedste ved OL og alle os andre. Under OL hylder vi ubetinget det enestående og sublime. Og gud, hvor det klæder os!

Alle fra Folketingets politikere over almindelige danskere til tv-værter i tårer hylder åbent og offentligt de toppræstationer, som kræver det unikke af den enkelte.

Vi priser den helt særlige præstation, der hviler på det helt særlige talent, som er passet og plejet og nurset frem på helt særlig vis.

Fejringen af de danske OL-triumfer er med andre ord en kærkommen mellemfinger i ansigtet på middelmådighed og Jantelov.

Pludselig støtter vi alle op om OL-mottoet, som vel ret beset er Jantelovens direkte modsætning: »Citius, Altius, Fortius« – »Hurtigere, højere, stærkere«.

»Man er opvokset med, at man ikke skal tro, man er bedre end de andre som dansker, men det var jeg fandeme i dag,« lød det også herligt bramfrit fra Anne-Marie Rindom, da hun hev OL-guldet hjem ved legenes sejlads.

Og gu var hun så.