Jublen kunne nærmest ingen ende tage, da Jennifer Lopez i weekenden bekræftede rygterne om sig selv og Ben Affleck med et romantisk kyssebillede på sociale medier.

Siden har de stjerner bestemt ikke gjort noget for at skjule, at de er sammen igen efter 17 år fra hinanden.

'Bennifer' har tværtimod skruet op for kærligheden og er nu rejst fra Saint Tropez til øen Capri i Napolibugten, hvor de render rundt hånd i hånd og ligner nogle, som bestemt ikke har lyst til at vige så meget som en centimeter fra hinanden.

Det skriver Page Six.

Arkivfoto af Jennifer Lopez og Ben Affleck til en basketballkamp i 2003.
Arkivfoto af Jennifer Lopez og Ben Affleck til en basketballkamp i 2003. Foto: MIKE BLAKE
Vis mere

Ifølge det amerikanske medie er 52-årige Jennifer Lopez og 48-årige Ben Affleck indtil videre blevet spottet på en shoppingtur og senere ved en romantisk middag på øen Faraglioni.

Selvom det altså først var i denne weekend, at kendisparret bekræftede deres romance, så har de længe været rygtet sammen.

I begyndelsen af juni blev Ben Affleck for eksempel spottet, da han forlod Jennifer Lopez' palæ en tidlig onsdag morgen.

Parret fejrede i weekenden Jennifer Lopez' 52-års fødselsdag, og hvis begejstringen over genforeningen ikke var stor nok i forvejen, så formåede de i hvert fald at skrue den endnu mere op.

Genskabte ikonisk scene

Deres fejring af fødselsdagen fik nemlig bragt minderne tilbage til for 19 år siden.

Her medvirkede Ben Affleck  i Jennifer Lopez' musikvideo til sangen 'Jenny from the Block'.

I videoen kan man se Jennifer Lopez ligge på maven iført bikini på en yacht, alt imens Ben Affleck slænger sig ind over hende med sin ene hånd på hendes balle.

Noget, som han også blev fanget i at gøre af paparazzi i weekenden.

epa09373727 The luxury yacht 'Valerie' aboard which US singer/actress Jennifer Lopez and US actor/director Ben Affleck arrived in Capri, near Naples, Italy, 28 July 2021. The coupleis on holiday on the island. EPA/Giuseppe Catuogno
epa09373727 The luxury yacht 'Valerie' aboard which US singer/actress Jennifer Lopez and US actor/director Ben Affleck arrived in Capri, near Naples, Italy, 28 July 2021. The coupleis on holiday on the island. EPA/Giuseppe Catuogno Foto: Giuseppe Catuogno
Vis mere

Jennifer Lopez og Ben Affleck var forlovet fra 2002 til 2004, men de gik fra hinanden efter at have udskudt deres bryllup flere omgange.

Blot fire måneder efter bruddet giftede Jennifer Lopez med sin ven, sangeren Marc Anthony, som hun senere fik tvillinger med.

Forholdet mellem hende og Marc Anthony holdt dog ikke, og i 2019 blev hun forlovet med baseballspilleren Alex Rodriquez.

De to brød dog forlovelsen i april.

Og nu har hun altså fundet tilbage til Ben Affleck, som blandt andet brugte 13 af de 17 år væk fra Jennifer Lopez på at være gift med skuespillerinden Jennifer Garner, som han har tre børn med.

Det er ikke kun parrets mange fans, der er ved at briste af begejstring over genforeningen af 'Bennifer'.

Også Ben Aflecks gode ven, skuespilleren Matt Damon, har svært ved at få armene ned.

»Han fortjener al glæde i verden. Jeg er så glad på deres vegne,« sagde han mandag.