FC Midtjylland hentede et stort resultat tirsdag aften, da ulvene klarede 1-1 på udebane mod Celtic i kvalifikationen til Champions League.

Men der var alligevel ikke kun ros til Midtjylland-spillerne fra TV3 Sport-eksperten Stig Tøfting. Det var specielt én situationen, der irriterede den tidligere landsholdsspiller.

Efter 48 minutter blev Mikael Anderson nedlagt af Ismaila Soro, hvorefter han rullede rundt på græsset flere gange.

Og det gad Stig Tøfting slet ikke at se på. Det gjorde han meget klart i sin kommentering.

Foto: RUSSELL CHEYNE
Vis mere

»Ruller man otte-ni gange, skal man næsten være blevet kørt over af en lastbil. Det gider jeg ikke se på,« lød det helt præcist fra tv-eksperten.

Du kan bedømme episoden selv ved at se videoen, som du finder øverst i denne artikel.

Kampen dommer syntes heller ikke, at tacklingen var lige så hård, som Mikael Anderson gerne ville have den til at se ud. Han gav således ikke et gult kort til Celtic-spilleren.

FC Midtjylland-spilleren blev da heller ikke mere ramt, end han spillede videre uden problemer efterfølgende. Han endte faktisk med at spille samtlige 90 minutter.

Der er returkamp om otte dage i Herning. Inden da skal ulvene en tur til Aalborg for at møde AaB i Superligaen. Det er lørdag klokken 18.

B.S. Christiansen kom ligeledes i fokus i Skotland tirsdag aften. Du kan læse, hvad det handlede om, lige HER.