Når man er en kendt stjerneskuespillerinde, så er det ren dagligdag at have hungrende paparazzofotografer efter sig, men nu har Blake Lively fået nok.

Hun har fået nok, fordi det går ud over hendes børn, som hun mener bliver decideret stalket.

Det har hun selv skrevet i en rasende kommentar til et opslag fra tabloidmediet Daily Mail, som havde delt et billede af skuespillerinden sammen med hendes tre børn.

Opslaget – og dermed kommentaren – er siden blevet slettet, men internettet glemmer som bekendt aldrig, og derfor florerer der i øjeblikket flere screenshots af Blake Livelys 'raseriudbrud' på sociale medier.

Det skriver blandt andre ET Online og People.

Blake Lively og ægtemanden, Ryan Reynolds.
Blake Lively og ægtemanden, Ryan Reynolds. Foto: ANGELA WEISS
Vis mere

På billedet, som Daily Mail havde delt, kunne man som nævnt se 33-årige Blake Lively med sine tre børn på henholdsvis et, fire og seks år.

Det ligner umiddelbart, at Blake Lively smiler og vinker til paparazzofotografen på billedet, men det gør hun bestemt ikke, skriver skuespillerinden i sin nu slettede kommentar:

'I redigerer alle disse billeder sammen, så det ligner, jeg vinker og er glad, men det er bedragerisk,' raser hun og fortsætter med at lange ud:

'Den rigtige historie er, at mine børn blev stalket af mænd hele dagen. Mænd, der pludselig hoppede frem, og mænd, som gemte sig.'

Her ses den nu slettede kommentar.
Her ses den nu slettede kommentar.
Vis mere

Blake Lively fortæller endvidere, at hun på dagen, hvor billedet blev taget, forsøgte at tale med den pågældende fotograf, men at han stak af for blot at dukke op igen på det næste gadehjørne.

'Hvor er jeres moral?' raser skuespillerinden og fortsætter:

'Jeg vil virkelig gerne vide det. Er I simpelthen bare fuldstændig ligeglade med børns sikkerhed? Kom nu, vær sød at stoppe med at betale voksne mænd for at gemme sig og jage børn.'

Skuespillerinden fortæller også, at de fotografer, hun rent faktisk formåede at komme i snak med, forsøgte hun at overtale til at stoppe med at tage billeder af hendes børn ved at love dem, at de kunne tage billeder af hende.

Blake Lively med ægtemanden Ryan Reynolds.
Blake Lively med ægtemanden Ryan Reynolds. Foto: LUCAS JACKSON
Vis mere

Hun afslutter sin nu slettede kommentar med at opfordre Daily Mail til at slette billedet og i stedet bruge et af de billeder, hvor hendes børn ikke er med.

Noget, som mediet til dels har været imødekommende over for.

De har nemlig slettet opslaget på sociale medier, men avisartiklen med billederne ligger dog stadig tilgængelig på deres hjemmeside.

Det er den 44-årige skuespiller Ryan Reynolds, som er far til Blake Livelys tre børn.

Parret har altid været yderst tilbageholdende, når det kommer til at vise døtrene frem.

Første gang, de gjorde det, var i 2016, da Ryan Reynolds blev hædret med en stjerne på Hollywood Walk of Fame.

På daværende tidspunkt havde parret kun to børn.

Den tredje – og yngste – datter blev født tre år senere.