Det har i den grad givet genlyd verden over, at danske Rasmus Nielsen sammen med 17 andre prominente forskere har anfægtet konklusionen om, at coronapandemien ikke kan skyldes en laboratoriefejl.

Under to uger efter at forskerne kritiserede frikendelsen af Wuhans Institut for Virologi som arnested for covid-19, har Joe Biden nu aktualiseret tidens største spørgsmål mere end nogensinde:

Skyldes coronavirus flagermus, der har overført smitten til mennesker, eller skal årsagen til 168 millioner smittetilfælde og 3,5 millioner døde på verdensplan findes inde bag instituttets røde mursten?

I mere end et år har det været at regne for tabu at antyde, at pandemien kunne stamme fra et laboratorium i Wuhan, selvom en herskende tese har været, at den dødelige virus spredte sig fra et madmarked i selvsamme millionby.

Billedet her er fra Wuhan Institute of Virology. Arkivfoto 2017
Billedet her er fra Wuhan Institute of Virology. Arkivfoto 2017 Foto: SHEPHERD HOU
Vis mere

Professor ved University of California Rasmus Nielsen har sammen med sine kolleger fremtvunget den nyvakte opmærksom på muligheden for, at pandemien kan skyldes en menneskelig fejl.

»Vi ved nu at de (på Wuhan Institute of Virology, red.) har genetisk manipuleret coronavirusser, der er beslægtede med covid-19, og de har ladet dem formere sig på menneskeceller for at teste, hvilke af de genmanipulerede coronavirusser der mest sandsynligt kan inficere mennesker,« siger han til B.T. og fortsætter:

»I de forsøg kommer virussen gennem en evolutionær process, der kan gøre den endnu mere infektiøs over for mennesker.«

Den danske professor, der forsker i evolutionen af virus, er medafsender på et åbent brev, der gik i rette med WHOs konklusion om, at det var 'ekstremt usandsynligt', at pandemien kunne være sket som et udslip fra et laboratorium.

14. maj 2021 skrev de kritiske forskere, at muligheden for, at virusudbruddet er sket som følge af 'utilsigtet frigivelse fra et laboratorium', stadig er 'levedygtig'.

WHO-holdet, der skulle finde årsagen til pandemiens udbrud, fik blandt andet kritik for kun at tilegne fire ud af 313 sider i den endelige rapport til muligheden for et laboratorielæk.

Rasmus Nielsen forklarer, hvorfor der fortsat er grund til at mistænke en menneskelig fejl begået i Wuhan, selvom direkte zoonoses, altså overførsel fra menneske til dyr, stadig er den mest simple forklaring ifølge professoren.

»En af de nye ting, vi har lært, er, at det er blevet gjort i et såkaldt BSL-2-laboratorium. Det er en form for laboratorium uden de meget stærke beskyttelsesmidler, man ellers bruger over for farlige virusser,« siger Rasmus Nielsen.

Sikkerhedsvagter foran Wuhan Institute of Virology, mens et hold forskere fra WHO inspicerer bygningen i februar 2021.
Sikkerhedsvagter foran Wuhan Institute of Virology, mens et hold forskere fra WHO inspicerer bygningen i februar 2021. Foto: THOMAS PETER
Vis mere

BSL-2-laboratorier anvendes for mere realistisk at undersøge, hvad der sker, når kroppen udsættes for en virus ved faktisk inhalering, dråbesmitte eller anden eksponering.

Rasmus Nielsen fortsætter:

»Vi ved også at de tættest beslægtede naturlige virusser, som findes i Yunnan-provinsen mere end 1000 kilometer væk fra Wuhan, er blevet beskrevet og studeret af Wuhan Institute of Virology. Det betyder ikke nødvendigvis, at covid-19-pandemien er forårsaget af et udslip fra deres laboratorium,« siger han.

Rasmus Nielsens bekymring deles af virolog Ian Lipkin. Forskeren fra Columbia University var blandt de første internationale forskere til at besøge Kina i 2020 efter virusudbruddet.

Han fortæller til New York Times, at han var forfærdet over at opdage, at man i Wuhan havde anvendt BSL-2-laboratorier.

Ifølge Ian Lipkin er den kendsgerning ikke i sig selv et bevis på, at covid-19 spredte sig fra laboratoriet.

»Men det rejser bestemt den mulighed, der skal overvejes,« siger han.

Rasmus Nielsen mener bestemt, at en dybere videnskabelig undersøgelse af virusudbruddet er berettiget.

»Det er vigtigt at få etableret en egentlig videnskabelig undersøgelse af teorien om et laboratorielæk – og det har der ikke været indtil videre,« siger han.