Det lignede noget fra 80'er-blockbusteren E.T.
Mænd i rumdragter og et klaustrofobifremkaldende plastikkammer – dog ikke med en nuttet alien indeni. Det var i stedet det midlertidige hjem for den danske badminton-superstjerne Viktor Axelsen.
Han har selv lagt billederne ud – og de er efterfølgende gået viralt. Efter at være blevet testet coronapositiv inden EM-finalen i Kiev, besluttede den succesfulde danske fjerboldsprofil mandag at hyre et privatfly og frivilligt krybe ind i et isolationskammer for at komme hjem til Danmark.
»Havde du for et par år siden sagt til mig, at jeg skulle transporteres til Danmark i et telt, og at det ville blive en stor historie, så havde jeg sgu ikke troet på dig. Men det er selvfølgelig, fordi jeg har præsteret godt, at sådan noget her bliver en stor historie,« fortæller Axelsen fra sit isolationsværelse i Danmark.
»Jeg har egentlig ikke haft brug for den opmærksomhed – jeg har bare gjort det for at give mig selv optimale betingelser for at kunne være en god badmintonspiller.«
Han blev lukket ud af plastikkammeret sent mandag aften efter at være ankommet til isolationsværelset i Danmark.
»Jeg blev smidt ind i dette 'iso-chamber' på mit hotelværelse i Kiev. Så blev jeg transporteret i ambulance til lufthavnen i Kiev og op i flyet. Jeg endte med at være i kammeret i otte timer, fordi vi blev forsinket i lufthavnen. Det var en lidt lang tur,« erkender han.
»Det var lidt snævert. Der var ikke super meget plads derinde. Kammeret var 1,98 meter langt, og jeg er 1,95. Det var småt, men det var nødvendigt. Og når først man havde accepteret det, så var det fint nok. Jeg ville bare gerne hjem og give mig selv de bedte rammer at blive rask i.«
»Det vigtigste for mig var, at hjemturen overholdt samtlige coronarestriktioner og ikke bragte andres sikkerhed i fare. Det krævede sådan et kammer, og det ser ret voldsomt ud, ja.«
Og nu skal tiden så bare gå, så virussen kan forlade systemet – og Axelsen igen kan tage ketsjerkampen op.
Han understreger, at han ikke er hårdt ramt af coronavirussen, som i over et år har været en klods om foden på hverdagen verden over.
»Jeg har det fint. Altså, jeg kan hverken smage eller lugte, men ellers er der ikke noget.«
