2.000 intensivpatienter. Så har Belgien nået deres maksimale kapacitet på hospitalerne. Og den når de om 15 dage, hvis ikke det lykkes at bremse smitteudviklingen i landet.
Det er mandagens dystre udmelding fra de belgiske myndigheder. Et af de europæiske lande, der ifølge Viggo Andreasen 'kom for sent i gang med at lukke ned'.
Belgien var også hårdt ramt i foråret. Og selv om det lykkedes at holde smitten nogenlunde konstant hen over sommeren, havde landet et højere udgangspunkt, da efteråret satte ind.
»Det svarer til, at deres epidemi begyndte tre uger før vores. Det vil sige, at de skulle have reageret med restriktioner hurtigere, end vi skulle, for at forhindre den eksponentielle udvikling,« siger Viggo Andreasen, matematik-epidemiolog og lektor ved RUC, og konstaterer:
»Det, de ser nu, er, at de kom for sent i gang med at lukke ned.«
Danskeren Rikke Linding Fredberg, der bor i Belgien, kommer frem til samme konklusion.
I et Facebook-opslag, som er blevet flittigt delt siden fredag aften, opfordrer hun danskerne til at 'trække i bremsen, mens tid er'.
'Her i Belgien ramte smittetallene for en måned siden et niveau, der ligner det, Danmark oplever nu. Dengang nølede politikerne med at lave restriktioner, og de restriktioner, der kom, var fragmenterede og svære at følge. Desværre viste den tilgang sig at være fatal,' skriver Rikke Linding Fredberg.
Det er nemlig stukket helt af i det europæiske land, der har cirka dobbelt så mange indbyggere som Danmark.
I starten af september havde Belgien knap 40 nye smittede per 100.000 indbyggere i løbet af en uge. I torsdags var det tal vokset til en ugentlig incidens på over 400 nye smittede per 100.000 indbyggere.
»Det er ikke så mystisk. Det er simpelthen den eksponentielle væksts natur, at den starter relativt fladt ud og så går det mere og mere stejlt opad,« siger Viggo Andreasen.
Den senest opdaterede ugentlig incidens i Danmark lå tirsdag på knap 50 nye smittede per 100.000 indbyggere. Og i fredags vurderede regeringen altså, at det var nødvendigt at gribe ind med yderligere restriktioner.
Det giver ifølge Viggo Andreasen mening, selv om vi endnu ikke har set en voldsom stigning af indlagte. Der går nemlig et par uger, fra man er blevet smittet, til de, der er hårdest ramt, kommer på sygehuset.
Antallet af nye indlagte i dag afspejler altså antallet af nye smittede for to uger siden.
For to uger siden var der halvt så mange nye smittede som i dag.
Samtidig viser både SSI's og Viggo Andreasens udregninger, at der lige nu sker en fordobling af smittede på tre uger.
»Lader vi stå til de næste tre uger, kan vi altså ende med at stå med fire gange så mange indlagte om fem uger, som vi har i dag, hvis vi ikke får smitten under kontrol,« siger han.
Og her taler vi kun nye indlagte. Covid-19-patienter har netop været kendetegnet ved, at de er indlagt relativt længe. Selv om behandlingen er blevet mere effektiv, vil der stadig ske en ophobning af indlagte.
På den baggrund mener Viggo Andreasen altså, at vi med de yderligere restriktioner i Danmark forsøger at vise 'rettidig omhu'.
»I lande som Belgien og Frankrig ser vi, at hospitalerne nu er så pressede, at myndighederne prøver at komme med skrappere restriktioner, der kan virke hurtigere,« siger han.
Normalt vil der gå en uge, fra man indfører nye restriktioner, til det kan aflæses positivt i antallet af nye smittede, og tre-fire uger, før man ser færre nye indlagte.
Men den tid har de altså ikke i Belgien, der trods voldsomme restriktioner endnu ikke har set en opbremsning i antallet af indlagte.
På otte dage er antallet af indlæggelser i stedet fordoblet.
»Hvis vi ikke ændrer denne kurve med vores opførsel, så kan vi om 15 dage vente os 2.000 intensivpatienter – som er vores maksimale kapacitet,« siger en talsmand fra de belgiske sundhedsmyndigheder, Yves Van Laethem, til RTL.
