Den amerikanske musiker bag kæmpehittet 'Ain't No Sunshine' er død.

Bill Withers blev 81 år. Det skriver familien i en meddelelse til AP.

Den soulfulde sanger slog igennem i 1970'erne, og frem til 1985 indspillede han udover 'Ain't No Sunshine' en række andre verdenshits som 'Lean On Me' og 'Lovely Day'.

»Vi er knust over at have mistet vores elskede og hengivne husbond og far. En tilbageholden mand med et hjerte, der var drevet til at forenes med verdenen i et større prespektiv, med sin poesi og sin musik talte han ærligt med mennesker og forbandt dem med hinanden,« lyder det i familiens erklæring.

Bill Withers vandt tre Grammyer, og den 18. april 2015 blev Bill Withers indlemmet i Rock and Roll Hall of Fame.

Det var Stevie Wonder, der sagde de bevingede ord fra scenen.

Bill Withers efterlader sig sin hustru Marcia Johnson og deres to børn, Todd og Kori.