Det stod hurtigt klart for Kristian Gerken, at forholdene ikke var ordentlige på naboens gård.
Landmanden havde i sommervarmen bundet sine køer og unge kvier til et traktordæk midt på marken.
I flere timer havde de forsøgt at komme fri og lå nu udmattede på græsset uden vand og skygge.
»Det var grotesk, at dyrene skulle ligge i stegende hede og lide. De lå der i flere dage og var næsten gået til i varmen. Jeg kunne høre dem og se, hvor udmattede de var,« fortæller Kristian Gerken.
Ude i sin have i Rødding i det nordlige Sønderjylland målte temperaturen over 32 grader.
Varmt nok til, at de fleste mennesker enten ville ligge på stranden eller holde sig i skyggen.
Han er selv fra en landbrugsfamilie og vidste, at der var tale om misrøgt af dyrene.
Det stod derfor hurtigt klart for Kristian Gerken, at der skulle gøres noget for dyrene. Han kendte ikke selv landmanden og mente derfor, at det måtte være en sag for Syd- og Sønderjyllands Politi. Sådan så de dog ikke på det, da han kom igennem til en betjent over telefonen.
»Det havde de ikke ressourcer til,« fortæller Kristian Gerken.
TIP OS: Har du haft lignende oplevelser med politiet, så vil B.T. meget gerne høre fra dig på matu@bt.dk
Hvis han selv kunne finde ud af, hvem landmanden var, så ville de overveje at gøre noget.
»Hvis jeg ikke kunne gøre forarbejdet for dem, så ville de ikke tage min anmeldelse seriøst, og så ville de ikke komme ud, selvom det var tydeligt, at dyrene led nød.«
I en Facebook-gruppe for området skrev Kristian Gerken derfor et opslag om de nødlidende dyr, hvor han efterlyste den ansvarlige landmand og oplyste, at han ville anmelde sagen, hvis der ikke skete noget. Ikke længe efter blev køerne og kvierne sluppet fri.
For Kristian Gerken er sagen med misrøgt af dyrene hos nabogården udtryk for et generelt problem.
Hans indtryk er, at politiet negligerer landområderne og yderområderne.
»Herude kommer politiet i forvejen ikke så tit, og når man så ringer efter dem, så kommer de heller ikke.«
Politiet kommer ikke på landet
Påstanden om, at politiet tager mindre hånd om yderområderne, ligger ifølge den nyligt pensionerede politimand Per Nørhave ikke langt fra sandheden, som han ser det.
»Da man fjernede landbetjentene, forsvandt en uvurderlig indsats i yderområderne. I dag har borgerne i de områder absolut ikke den samme politidækning som tidligere, da politiet ikke kommer derude,« siger han.
Siden politireformen i 2007 er i stribevis af lokal- og landpolitistationer forsvundet landet over.
Det betyder med andre ord, at nogle kommuner er hårdere ramt end andre.
»Med centraliseringen er politiet blevet samlet i de store byer, og det betyder, at der er meget lang køretid til yderområderne,« siger Per Nørhave.
Konsekvensen er ikke kun, at borgerne føler en større afstand til politiet, men også at nogle henvendelser kan blive nedprioriteret hos politiet.
Det fortæller en aktiv polititjenestemand, der arbejder som vagthavende i en af landets politikredse, og som ønsker at være anonym af hensyn til sit arbejde.
Hans opgave er at dirigere patruljer rundt til sager og samtidig prioritere de opgaver, som politiet skal bruge mandskab på.
Konsekvensen af manglende ressourcer oplever han hver dag, når han modtager opkald om indbrud i sommerhuse, støjgener, overtrædelser af færdselsloven og farlig gaderæs. Her er svaret altid det samme.
»Det kører vi ikke ud til. For borgerne er det vigtigt, men vi har ikke mandskab til det,« fortæller han.
»Det er specielt i yderområderne, at vi er helt ufatteligt presset. Der er stort set ikke personale derude mere, efter at politistationerne er lukket.«
Når han taler med kollegaer i andre politikreds, hører han, at udfordringen med yderområder er et generelt problem i hele landet.
Syd- og Sønderjyllands Politi beklager det svar, Kristian Gerken fik fra politiet:
»Vi har desværre ikke kunnet finde Kristian Domar Gerksens henvendelse i vores sagssystem. Og vi har heller ikke mulighed for at finde opkald så lang tid tilbage.«
»Men ud fra det, som Kristian fortæller, har vi ikke håndteret henvendelsen korrekt. Og det beklager vi naturligvis«, siger politiinspektør Tage Jehn fra Syd- og Sønderjyllands politi og fortsætter:
»Det kan desværre ske. at vi ikke kan sende en patrulje her og nu, men så må vi sende en patrulje, når der er én, der er ledig. Det er ikke borgerens ansvar at kontakte landmanden i sådanne sager«.
