Den sidste søndag i marts gør vi det alle sammen. Stiller uret en time frem. Men nu kan det måske snart være slut.
Tirsdag skal EU-parlamentet nemlig diskutere og stemme om, hvorvidt EU-borgere stadig skal justere uret.
Helt konkret lægger forslaget op til, at EU-medlemslandene selv skal have mulighed for at vælge mellem sommer- og vintertid fra 2021.
Det eneste krav er, at det ikke må få konsekvenser for det indre marked.
Det var tidligere på måneden, at Transportudvalget i parlamentet stemte for at gå videre med forslaget.
Det skete, efter EU-kommissionen i efteråret kom med forslaget om at gøre en ende på det halvårlige tidsskifte.
Sidste år viste en EU-undersøgelse nemlig, at 84 procent af 4,6 millioner besvarelser vil undgå at stille uret frem og tilbage.
Mandag var Dansk Boldspil-Union så ude og slå et slag for sommertid i et opslag på Twitter. Bliver det afskaffet, vil der nemlig være en times mindre dagslys på fodboldbanen.
Argumentet for bevarelse af sommertid og vintertid, eller normaltid som det egentlig hedder, har rod i personlig sundhed.
Borgere får nemlig større mulighed for at fange noget sollys i dagtimerne, der giver særligt god mening i de nordlige lande med lange mørke vintre.
Sommertid blev for første gang indført af Østrig og Tyskland i 1916 for at spare energi og dermed olie, som var knap under Første Verdenskrig. Danmark indførte det 21. maj 1916, men det blev først permanent i 1980.
I 1996 indførte EU-kommissionen så fælles standarder for sommertid fra sidste søndag i marts til sidste søndag i oktober.
