En mand er onsdag aften død, efter han sprang ud fra Storstrømsbroen.

Det oplyser Sydsjællands Politi til B.T.

Kort efter klokken 19.05 oplyste Sydsjællands Politi, at manden var blevet fundet og reddet op af vandet, hvorefter han omgående blev fløjet til Rigshospitalet.

Hans liv stod dog ikke til at redde, og klokken 20.50 kunne politiet meddele, at han er erklæret død.

Familien og hans pårørende er blevet underrettet.

Imens eftersøgningen stod på, dirigerede politiet trafikken væk fra stedet.

Trafikken kører nu normalt igen.

Opdateres...