De kvaler, forældre til tre-årige børn typisk har drejer sig om at få den lille til at sove til tiden, blive siddende ved middagsbordet og lade være med at flå mors og fars ting ned fra reolen i stuen.
Tre-årige Lauras forældre, Lasse og Maiken Piester-Stolpe, har nogle helt andre udfordringer. De er i gang med at planlægge deres uhelbredeligt kræftsyge datters sidste tid og begravelse.
»Hun vil gradvis få det dårligere og dårligere. Min værste frygt er, at hun får voldsomme smerter. Det ville være helt ulideligt at skulle overvære,« siger Lasse Piester-Stolpe til B.T.
»Vi håber, hun sover stille ind. Om det bliver derhjemme, på hospitalet eller et hospice, har vi endnu ikke besluttet,« fortsætter han om de overvejelser, ingen forældre til tre-årige børn burde være tvunget til at gøre sig.
Men det er Lasse og Maiken Piester-Stolpe.
I foråret klagede Laura over, at hun havde ondt i hovedet, og forældrene bemærkede, at hun hang i venstre side. Efter en tur hos deres læge blev de henvist til Rigshospitalet.
Her kom chokket den 7. april i år: Laura har DIPG: en sjælden kræftform, som blot et til tre danske børn rammes af hvert år.
Men tumoren er lige så frygtet, som den er sjælden. Kræftcellerne vokser tæt ind mellem de raske celler i hjernen. Derfor kan tumoren ikke opereres væk og er næsten uhelbredelig. Efter fem år er 49 af 50 børn, der har fået diagnosen, døde.
En forsøgsbehandling på Rigshospitalet gav forældrene håb, men i slutningen af oktober blev det slukket.
'Desværre er der dårligt nyt! Maiken og jeg blev sidste tirsdag kaldt til Rigshospitalet, hvor vores læge fortalte os, at tumoren vokser igen, at medicinen således ikke virker, og at vi derfor er taget ud af forsøget,' skrev Lasse Piester-Stolpe på Facebook den 31. oktober.
Laura ved ikke, hun snart skal dø
B.T. har fanget Lauras far over telefonen til en snak om, hvordan man som forældre forbereder sig på, at ens tre-årige datter snart skal dø. Om de følelser, han og Maiken går rundt med. Og om hvad og hvor meget, de fortæller Laura.
»Laura ved ikke, at hun dør i løbet af et par måneder. Hun får det heller ikke at vide,« siger Lasse Piester-Stolpe til B.T.
»Vi kan ikke rigtig se nogen grund til at fortælle hende det. Laura er kun tre år gammel. Hun kan ikke og skal ikke forholde sig til det,« fortsætter han.
Heller ikke storebror Mathias på fem år ved, at hans lillesøster er uhelbredeligt syg af kræft. Det gør storesøstrene Sofie på 19 og Andrea på 15, som Lasse har fra sit første ægteskab, derimod.
»Laura må gerne se, at Maiken og jeg er kede af det, men vi har aftalt, at vi først taler om alt det, der har med hendes død at gøre, når hun sover,« siger Lasse Piester-Stolpe.
»Men det er klart, at der pludselig kan opstå situationer, hvor vi får tårer i øjnene,« siger han efter en lille pause.
Planlægger den sidste tid
Sandsynligvis går der flere måneder, før kræften vinder den ulige kamp mod Laura. Men lægerne ved det ikke med sikkerhed. Så Lauras forældre bliver nødt til at være på forkant, når det uundgåelige sker.
»Vi er allerede i gang med at planlægge hendes allersidste tid. Så vidt muligt skal alt være på plads, når hun går bort. For til den tid har vi næppe overskuddet,« siger Lauras far.
Lasse Piester-Stolpe er derfor i gang med at finde en bedemand, kontakte Nivå Kirke, hvor Laura skal begraves, og overveje, hvordan gravstenen skal se ud.
Hvorfra får I kræfterne til at stå igennem det her?
»Vi kan ikke gøre andet end at kæmpe videre. Vi må være der for Laura, vores andre børn og hinanden.«
Kampen har ikke været forgæves
Undervejs i Lauras kræftforløb har hendes forældre åbent fortalt om deres følelser, håb og den frygtelige usikkerhed, de måtte leve med, efter at Laura havde fået den frygtelige diagnose, i både B.T., TV2 og en videoføljeton på Børnecancerfondens Facebook-side. Det er en af disse videoer, du kan se herover.
Lasse og Maiken Piester-Stolpe valgte at stå frem med deres historie i håb om, at det ville skabe opmærksomhed om forskningen i aggressiv kræft, som rammer børn og unge.
»Det giver os styrke at tænke på, at vi måske kan være med til at sætte fokus på, hvor vigtigt det er, at forskningen i børnecancer får de nødvendige midler. Det giver os følelsen af, at vores kamp for Laura ikke har været forgæves,« siger Lasse Piester-Stolpe og fortsætter:
»Ingen forældre bør gå igennem det, vi går igennem lige nu.«
