Den engelske sanger Sam Smith var tilsyneladende lige så begejstret for Danmark, som hans danske fans var for hans koncert. I hvert fald sendte han sent søndag en kærlig hilsen til vores hovedstad, da han i et tweet kort og godt skrev:

'I want to live in Copenhagen.' (Jeg vil bo i København, red.)

Teksten blev ledsaget af et foto, hvor stjernen sidder afslappet på en klapstol i sommertøj og solbiller med et glas i hånden.

Få timer før koncerten i Royal Arena fredag aften blev Sam Smith spottet i Nyhavn, hvor han gik rundt og tog billeder og filmende med sin mobil, som var han en helt almindelig turist. Flere af hans optagelser uploadede han live på sin instagram-profil i sin 'story'.

Foto: Sam Smith / Instagram
Vis mere

Og meget kan altså tyde på, at han kunne lide, hvad han så.

Hans positive hilsen til København, blev straks hilst velkommen af fans, som gerne ville have, at han blev i byen.

Den 25-årige sanger kendt for hits som 'Too Good at Goodbyes' og 'Stay With Me'

Det var første gang, at Sam Smith var i Danmark. Han skulle egentlig have spillet på Northside festivalen i Århus for tre år siden, men fik problemer med halsen og måtte aflyse. Fans har derfor ventet med længsel på at få chance for at høre ham live på dansk grund, og fredagens koncert var da også udsolgt. At dømme efter anmeldelserne fik publikum præcis det, de kom efter.

Her kan du høre Sam Smiths seneste store hit 'Too Good at Goodbyes' fra albummet 'The Thrill Of It All':