Det er ikke mange ord, den radikale leder Morten Østergaard har haft at sige om den radikale integrations- og beskæftigelsesborgmester Anna Mee Allerslevs uheldige sager den seneste tid.

Først lød meldingen fra Østergaard blot 16  minutter efter, at Anna Mee Allerslev på Facebook omtalte BTs første afsløring - af at hun havde lånt rådhushallen uden at betale de 65.000 kroner, det normalt koster -  at 'BT kunne rende og hoppe'  og at Anna Mee Allerslev 'som atlid har styr på det'.

På det radikale landsmøde fastholdt han opbakningen.

Da Anna Mee Allerslev frivilligt betalte for at låne rådhushallen til sin bryllupsreception, mødte Morten Østergaard beslutningen med forståelse.

Og onsdag - hvor BT kan fortælle, at Anna Mee Allerslev har blandet sig i byggesagsbehandlingen på vegne af sin personlige ven, direktøren for Øens Murerfirma, bakker Morten Østergaard hende også op.

Han vil nu have fokus tilbage på politikken forud for kommunalvalget 21. november.

'Tillid er den vigtigste ingrediens i politik. Jeg respekterer, at Anna Allerslev trækker sig, så fokus kan være på radikale visioner for København', skriver han på Twitter:

Tilbage står det, om Allerslev for eksempel fortsat har en fremtid hos De Radikale. Det kunne for eksempel være i landspolitik. Det afviste hun dog at forholde sig til på pressemødet.

LÆS OGSÅ: Anna Mee i ny sag: Bad embedsværk om at hjælpe god ven med millionprojek

På Facebook minder Østergaard om, at man ikke må glemme, hvad Allerslev har gjort for københavnerne.

Hun er i øjeblikket integrations- og beskæftigelsesborgmester i København, men den post vil hun give fra sig hurtigst muligt. I løbet af fire hver dage vil Borgerrepræsentationen mødes ekstraordinært for at vælge hendes efterfølger. En enig radikal gruppe har peget på den hidtidige gruppeformand, Tommy Petersen.

'I lyset af de seneste ugers begivenheder glemmer man nemt, at Anna over de sidste otte år har bidraget markant til at gøre København til en bedre by. Det arbejde fortjener hun stor anerkendelse for.'

'Nu skal fokus tilbage på de radikale visioner for udviklingen af København.'

'Jeg vil gøre mit for at hjælpe den nye politiske ledelse og de mange dygtige kandidater med det.'

'Så vi sammen kan skabe et grønnere, stærkere og mere rummeligt København, hvor vores børn og unge har mulighed for at gøre deres drømme til virkelighed,' skriver Østergaard.

LÆS OGSÅ: Anna Mee trækker sig: Jeg kan ikke genkende det billede, jeg ser

Tirsdag svarede Østergaard ellers »ja« til, at Allerslev var den rigtige spidskandidat for partiet i København.

Her ses Anna Mee Allerslev.
Her ses Anna Mee Allerslev. Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen
Vis mere