Når fortiden har slået hårdt nok til at ødelægge fremtiden..
Så er det ikke nemt....
Vi kender det nok alle sammen. Vi er blevet såret. Vi er blevet behandlet uretfærdigt. En ungdomskæreste vi var vanvittig forelsket i - var os utro, eksempelvis - der er tonsvis af scenarier.
Vi har næsten alle sammen været der - det er en del af livet.
Vi får nogle slag, men så rejser vi os igen, for det bliver vi nød til. Det kaldes at leve.
Men nogle gange, sker der dét, at man er blevet såret på en sådan måde, at det sidder dybt i én. Det har påført direkte skade på sjælen.
Man ser spøgelser alle vegne og når man så møder en ny, har man svært ved at tro på at alt bare kan være godt. At det bare kan være lykkeligt.
For hvornår står man der mon igen? Med håret i postkassen, ude og skide og med et knust hjerte? Man er pisse bange!
Og man har øje for alt der kan gå galt, man har paraderne oppe konstant - og man er klar til at pakke sydfrugterne når som helst - bare for at være den der stopper det, inden den anden gør. Inden den anden sårer én... Han eller hun skal slet ikke have chancen!
Og sandheden er, at så længe man ikke slipper den grumme fortid og det dårlige tankespind som følger med den, så får den nye person, som man egentlig rigtig gerne vil, heller aldrig en ærlig chance. Ik' en ærlig chance.
Læs også: DIN EGEN SELVOPFATTELSE
Jeg har selv taget mange slag på kærlighedsfronten. Men jeg har også måtte bøde for mine kæresters spøgelser og slag fra fortiden..
Og det er jo faktisk ofte de som er blevet 'røvrendt' - som går hen og 'ødelægger' den næste, uden at det overhovedet er det de ønsker.. Det er faktisk det modsatte af hvad de ønsker, men det er et forsvar.
Det er det nemmeste at sige til et menneske som kæmper med en hård fortid, og dårlige tanker deraf; Lad fortid være fortid - for der er en grund til at det er fortid! Det lyder jo nemt - og det giver da mening.
Men arene på sjælen, giver jo dette individ et væld af ukontrollerbare følelser, som vælter ud i én knap så konstruktiv pærevælling, som han eller hun sidder dér og fyldes med alle disse følelser og tanker. Og så er det ham eller hende, som ender med at såre det nye menneske, som han eller hun ellers holder så meget af....
Man ender ofte i den situation, hvis ikke man lærer at give slip, hvor man konsekvent vil ødelægge tingene for sig selv. Hvor man sårer dem man holder mest af!
Og så får man følelsen af, at man ikke er tilstrækkelig og det åbenbart ikke er meningen at man bare skal være lykkelig.
Øv. Bare øv.
Og det er hårdt, rigtig hårdt som ny, at stå overfor et menneske man holder af, med så mange lig i lasten, og se ham eller hende - være så ked, og selvdestruktiv.
Så hvad gør man?
Hvordan bryder man det dårlige mønster som man er havnet i?
(Til dig med spøgelser fra fortiden)
Man starter med at beslutte, at man ikke længere vil være i det.
Man beslutter sig for, at de mennesker som har såret os igennem tiden, ikke skal have lov til at gøre det mere. De skal ikke have lov at spøge - de skal ikke have lov!
Man fortæller sig selv, at det er okay bare at være glad! Bare at være lykkelig!
Og så! VIGTIGT!
Man skal lære at der ikke er nogen garantier her i livet. Der er ingen garantier for noget som helst - heller ikke for at man ikke vil blive såret - og det skal man leve med. Det er ikke en garanti ét eneste ærligt menneske kan give her i livet. Det skal dog være vores ærligste hensigt, aldrig at gøre det!
Man skal beslutte sig for at begynde at leve!
Og afslutningsvis vil jeg så sige, at når det kommer til kærlighed, så er det ikke et dumt sted at tage chancer...
Læs også: FRA NEGATIV TIL POSITIV
Og hvad gør den 'nye'?
Hvad gør man når man er begyndt at holde rigtig meget af et menneske, som viser sig at være hjemsøgt af spøgelser?
(Til dig som står overfor et menneske med 'lig i lasten')
Du holder ud og husker på, at der er en årsag til at du er der. Og så gør du hvad du kan.
Du bekræfter, er opmærksom, betænksom og fuld af kærlighed og forståelse...
Eller også beslutter du dig simpelthen for, at du ikke kan.
VIGTIGT! Du må ikke lade dig trække ned eller miste dig selv.
Det er ham eller hende, som skal finde vej ud! Som andre lektier vi har fået for igennem livet, er dette en lektie kun personen selv kan løse.
Hans eller hendes fortid, har intet med dig at gøre...
Du kan kun være dit bedste jeg....
Rikke Ganer-Tolsøe
