Hun er statsminister for den selvudnævnte grønneste regering nogensinde. Alligevel vælger Mette Frederiksen (S) for andet år i træk at blive væk fra FNs store klimatopmøde, COP31, der i år finder sted i den tyrkiske by Antalya.

Statsministeriet har ikke givet nogen officiel forklaring på fraværet, men oplyser, at Danmark i stedet repræsenteres af klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa (R) samt dronning Mary.

Spørger man to af landets mest fremtrædende klimastemmer, deler statsministerens afbud vandene totalt.

Mens B.T.s klimaekspert Bjørn Lomborg kalder afbuddet for fuldt forståeligt og på grænsen til »ligegyldigt«, vækker det skarp kritik hos den førende klimaforsker og professor Sebastian Mernild:

»Jeg havde gerne set, at hun havde deltaget. For det er vigtigt, at der er tydelig politisk opbakning fra dem, der har magt. Den synlighedsværdi, der ligger i, at det er stats- og regeringschefer på øverste niveau, gør, at de bør være der,« siger Mernild til B.T.

Afskriver topmødet som spild af tid
Tidligere har den forhenværende klimaminister Lars Aagaard udtalt, at »det her COP-system kommer aldrig nogensinde til at løse klimaudfordringerne«.

ARKIV. Professor ved Syddansk Universitet, Sebastian Mernild, fortæller om sine forventninger til det kommende klimatopmøde. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Netop den opfattelse kan ifølge Sebastian Mernild ligge bag statsministerens prioritering:

»Der kan godt ligge det til grund, at hun har set, at møderne ikke har kastet så meget af sig, og at hun derfor bliver væk, indtil hun vurdere, at der kommer et COP-møde, der for alvor tager fat,« siger Mernild.

Bjørn Lomborg ser derimod ingen grund til, at statsministeren spilder sin tid i Tyrkiet:

»I løbet af den tid, vi har haft møderne, er udledningerne bare steget. Det kan være, de ikke er steget helt lige så meget, men det ændrer ikke på, at det her er nogle møder, hvor en masse mennesker samles for at love ting, de ikke har tænkt sig at holde.«

Ifølge Lomborg skulle en dansk deltagelse derfor i højere grad være med fokus på at undgå en gigantisk regning i klimaets navn.

»Danmark kan ikke få meget ud at være tilstede. Jo – det skulle da lige være, hvis vi kan undgå en enormt stor regning.«

Venter milliarddyr regning i kulissen?
Her henviser Lomborg til beslutningen ved COP29 i 2024 om, at rige lande forpligter sig på at skaffe mindst 300 milliarder dollar – svarende til 2.100 milliarder kroner – årligt til ulande frem mod 2035.

I gruppen af modtagerlande finder man imidlertid i dag velstående nationer som Kina og Saudi-Arabien.

»Det er stadig en anelse uklart, men hvis du tager Danmarks andel af de 300 milliarder dollar i kredsen af rige lande, så svarer det ifølge mine beregninger til, at Danmark skal betale 13 milliarder danske kroner om året. Det er en vild situation,« lyder det fra Lomborg.

Sebastian Mernild understreger da også, at de store oliestater lægger massive forhindringer i vejen for det globale klimasamarbejde:

»Andre lande forhindrer den fælles fremdrift. Det er primært de store olieproducerende lande som for eksempel Kuwait, Saudi og Rusland, der forhaler processen. På den måde fortsætter de politiske møder med at køre i slowmotion i forhold til, hvad vi burde gøre.«

Klimatopmødet COP31 finder sted fra den 11. til den 20. november.