Kære Chris,

Jeg læser flere steder, at Middelhavskosten er sund, men samtidig er der jo mange, som fortæller, at brød og pasta er usundt, og det spiser de da masser af sydpå. Jeg synes også, at når man ser mange lidt ældre italienske og spanske kvinder, så er de ret runde i det, for nu at sige det pænt. Så skal man tro på alt det om Middelhavsmaden?

Med venlig hilsen Dorthe

Chris MacDonald: Tak for dit spørgsmål. Der opstår tit nogle misforståelser om, hvad ‘Middelhavskosten’ eller ‘Middelhavsdiæten’, som nogle også kalder den, egentlig er. Forskerne fik interesse for kosten, fordi indbyggerne på den græske ø Kreta havde en af verdens højeste levealdre i 60’erne, og mens hjerte-kar-sygdomme tog livet af virkelig mange amerikanere på det tidspunkt, var det en sjælden dødsårsag i regionerne omkring Middelhavet. Det gjorde forskerne nysgerrige på, hvad forskellen kunne være, og de begyndte at studere maden.

Det er på sin vis misvisende at tale om en Middelhavskost, for køkkenerne er selvsagt forskellige fra land til land, men rigtig meget gik igen: Indbyggerne spiste meget lidt kød og især meget lidt rødt kød. Det var for dyrt. De spiste til gengæld en del fisk, ikke mindst fede fisk. Mejeriprodukter var som regel i gæret form: ost og yoghurt snarere end mælk og smør.

Grøntsager spillede hovedrollen i kosten, suppleret med frugt og bælgfrugter som bønner. Brød, kartofler og ris gav kulhydrat - og i Italien ganske rigtigt pasta - og mæthed. Indbyggerne fik mange af deres daglige kalorier fra fedt, men ikke mættet fedt fra dyr, først og fremmest olivenolie. Raffinerede produkter fra industrien var sjældne, sukker var sjældent brugt, i stedet brugte man honning, og det samlede indtag af kalorier var betydeligt mindre, end hvad de fleste af os får i dag.

Samtidig opholdt indbyggerne sig meget i det fri, og de fleste havde hårdt, fysisk arbejde. Der er også forskere, som mener, at den rigelige mængde sol på de kanter yderligere bidrager positivt til indbyggernes helbred. Så når vi taler om Middelhavskost, er det ikke nødvendigvis, som den er nu, men som den var. Også sydpå er der i dag skruet voldsomt op for kød, mættet fedt, slik, sukker og industrielt forarbejdet fastfood, lige som indbyggerne får flere kalorier end deres forfædre. Samtidig bevæger de fleste sig meget mindre end dengang.

Der er mange gode principper fra datidens kost, som du med fordel kan bruge. En af Middelhavskostens store fordele er, at den hverken er svær at følge eller mystisk. Den er ikke udviklet i et laboratorium, men gennem hundredvis af år og baseret på de råvarer, som nu engang har været tilgængelige.

•   Grønt og groft skal spille hovedrollen, suppler med bælgfrugter og fuldkorn

•   Fisk og skaldyr skal du spise flere gange om ugen

•   Kød fra firbenede dyr skal begrænses, erstat med fisk og kylling

•   Brug olivenolie i stedet for fedt og smør

•   Undgå højt forarbejdede industriprodukter

•   Nødder, frugt og tørret frugt er sundere desserter og snacks end kager, småkager og chips, som ikke hører hjemme i den daglige madplan

•   Bevæg dig! Og gerne i det fri.

Sidst men ikke mindst så tror jeg ikke, at vi mennesker er skabt til EN tilgang til vores mad, men jeg ved, at vi ikke er skabt til store mængder forarbejdede fødevarer, så vigtigst af alt skær ned på denne del og skru op for de naturlige fødevarer.

Jeg håber det gav dig svar og god appetit.

Stay strong, stay graceful!

Som abonnent på BT PLUS kan du stille dine egne spørgsmål til Chris - opret abonnement og se hvordan. Du kan også læse masser af guider til et sundere og mere afbalanceret liv med Chris MacDonald.

Kære Chris,

Jeg læser flere steder, at Middelhavskosten er sund, men samtidig er der jo mange, som fortæller, at brød og pasta er usundt, og det spiser de da masser af sydpå. Jeg synes også, at når man ser mange lidt ældre italienske og spanske kvinder, så er de ret runde i det, for nu at sige det pænt. Så skal man tro på alt det om Middelhavsmaden?

Med venlig hilsen Dorthe

Chris MacDonald: Tak for dit spørgsmål. Der opstår tit nogle misforståelser om, hvad ‘Middelhavskosten’ eller ‘Middelhavsdiæten’, som nogle også kalder den, egentlig er. Forskerne fik interesse for kosten, fordi indbyggerne på den græske ø Kreta havde en af verdens højeste levealdre i 60’erne, og mens hjerte-kar-sygdomme tog livet af virkelig mange amerikanere på det tidspunkt, var det en sjælden dødsårsag i regionerne omkring Middelhavet. Det gjorde forskerne nysgerrige på, hvad forskellen kunne være, og de begyndte at studere maden.

Det er på sin vis misvisende at tale om en Middelhavskost, for køkkenerne er selvsagt forskellige fra land til land, men rigtig meget gik igen: Indbyggerne spiste meget lidt kød og især meget lidt rødt kød. Det var for dyrt. De spiste til gengæld en del fisk, ikke mindst fede fisk. Mejeriprodukter var som regel i gæret form: ost og yoghurt snarere end mælk og smør.

Grøntsager spillede hovedrollen i kosten, suppleret med frugt og bælgfrugter som bønner. Brød, kartofler og ris gav kulhydrat - og i Italien ganske rigtigt pasta - og mæthed. Indbyggerne fik mange af deres daglige kalorier fra fedt, men ikke mættet fedt fra dyr, først og fremmest olivenolie. Raffinerede produkter fra industrien var sjældne, sukker var sjældent brugt, i stedet brugte man honning, og det samlede indtag af kalorier var betydeligt mindre, end hvad de fleste af os får i dag.

Samtidig opholdt indbyggerne sig meget i det fri, og de fleste havde hårdt, fysisk arbejde. Der er også forskere, som mener, at den rigelige mængde sol på de kanter yderligere bidrager positivt til indbyggernes helbred. Så når vi taler om Middelhavskost, er det ikke nødvendigvis, som den er nu, men som den var. Også sydpå er der i dag skruet voldsomt op for kød, mættet fedt, slik, sukker og industrielt forarbejdet fastfood, lige som indbyggerne får flere kalorier end deres forfædre. Samtidig bevæger de fleste sig meget mindre end dengang.

Der er mange gode principper fra datidens kost, som du med fordel kan bruge. En af Middelhavskostens store fordele er, at den hverken er svær at følge eller mystisk. Den er ikke udviklet i et laboratorium, men gennem hundredvis af år og baseret på de råvarer, som nu engang har været tilgængelige.

•   Grønt og groft skal spille hovedrollen, suppler med bælgfrugter og fuldkorn

•   Fisk og skaldyr skal du spise flere gange om ugen

•   Kød fra firbenede dyr skal begrænses, erstat med fisk og kylling

•   Brug olivenolie i stedet for fedt og smør

•   Undgå højt forarbejdede industriprodukter

•   Nødder, frugt og tørret frugt er sundere desserter og snacks end kager, småkager og chips, som ikke hører hjemme i den daglige madplan

•   Bevæg dig! Og gerne i det fri.

Sidst men ikke mindst så tror jeg ikke, at vi mennesker er skabt til EN tilgang til vores mad, men jeg ved, at vi ikke er skabt til store mængder forarbejdede fødevarer, så vigtigst af alt skær ned på denne del og skru op for de naturlige fødevarer.

Jeg håber det gav dig svar og god appetit.

Stay strong, stay graceful!

Som abonnent på BT PLUS kan du stille dine egne spørgsmål til Chris - send dit spørgsmål til askchris@bt.dk