Hej Chris,

Jeg ryger for meget, og jeg vil gerne skære ned. Men jeg er bange for at tage på samtidig. Vi har en tendens til i familien at tage på og blive lidt runde i det, og det er heller ikke sundt. Er det bedre at ryge og blive ved at være slank end at droppe cigaretterne og blive overvægtig?

Kærlig hilsen Camilla

Chris MacDonald: Tak for dit spørgsmål. Nu er det ikke nogen naturlov, at man tager på af at lade være at ryge. Og rygning er entydigt noget af det mest skadelige, du kan udsætte dig og dine omgivelser for. Rygere lever kortere end gennemsnitsbefolkningen, og de har også flere år med diverse sygdomme. Der er stort fokus på lungekræft, men en langt mere almindelig sygdom som kronisk obstruktiv lungesygdom, også kendt som rygerlunger, kan nedbryde helbredet og livskvaliteten gennem mange år. Derfor er det ubetinget en god idé at stoppe med at ryge.

Det er sandt, at der ser ud til at være en større forekomst af overvægt blandt ikke-rygere. Rygning øger stofskiftet, men frygten for at tage på er ofte overdrevet. Og som sagt er det ikke en naturlov, at du tager på ved at stoppe med at ryge. Og for det andet er overvægt ikke nær så skadelig som rygning, forudsat - og det er en betingelse - at du er fysisk aktiv og spiser sundt. Bare en halv times rask gang hver dag forbrænder lige så meget som at ryge 20 cigaretter, og så slipper du for deres forgiftning af din krop.

Hvis du sørger for at bevæge dig i hverdagen og få pulsen op nogle gange om ugen, er det med til at forebygge overvægt, og det bremser også de skadelige virkninger ved at veje for meget.

Så mit bedste råd vil være: Kvit cigaretterne, bevæg dig, og hav fokus på at spise groft, grønt og varieret. Lad være at købe søde sager som slik og kager - særligt i den første tid med rygestop kan det være fristende at aflede opmærksomheden ved at spise noget sødt i stedet, men hvis det ikke er inden for rækkevidde er det lettere at lade være.

Held og lykke med projektet. Det er en rigtig god beslutning at blive eks-ryger. En svær beslutning, men god.

Stay strong, stay graceful!

Som abonnent på BT PLUS kan du stille dine egne spørgsmål til Chris - opret abonnement og se hvordan. Du kan også læse masser af guider til et sundere og mere afbalanceret liv med Chris MacDonald.

Som abonnent på BT PLUS kan du stille dine egne spørgsmål til Chris - send dit spørgsmål til askchris@bt.dk