Læs Chris’ klumme som denne gang sætter fokus på sundhed og trivsel, og vores mentale og fysiske overskud til de udfordringer vores hverdag byder på.

Mennesket er formentlig sammen med rotten det pattedyr, som bedst kan tilpasse sig enhver situation.

Vores tilpasningsevne er hemmeligheden bag vores ekstreme succes - vi har bredt os fra troperne til polerne, vi bor i lavlande ved havet og over trægrænsen i bjergene, i dybe skove og på savanner, i byer og på landet.

Da Darwin talte om ‘survival of the fittest’, talte han ikke - som den oprindelige danske oversættelse ellers antyder - om de stærkeste arter og individer, men om dem, der er bedst til at fit in, tilpasse sig situationen. Og mennesket kan tilpasse sig næsten alt.

Men der er forskel på survival, overlevelse, og på at trives. Og alt for mange kæmper sig gennem dagligdagen i en tilstand, hvor de i højere grad overlever end trives.

Nu er trivsel svært at måle, og det er også en individuel ting. Der er mennesker, som er glade, selv om de døjer med alvorlige sygdomme og tab, og der er mennesker, som har alt, inklusive et godt helbred, og alligevel er ulykkelige. Men der er én faktor, som jeg har fundet egnet at måle ud fra: vores vitalitet.

Vita betyder liv på latin, og vitalitet er den der fornemmelse af livskraft og livsmod, lysten til at udbryde et stort glad ‘ha!’, når du vågner, og komme i gang med dagen. Så spørg dig selv: Føler du sådan, når du slår øjnene op? Har du fysisk og mentalt overskud til de udfordringer, som dagen byder på, og bevarer du det overskud også hen på eftermiddagen.

Kan du svare ja, så congratulations. Du trives. Formentlig lever du også balanceret sundt, for det kræver det for de fleste at opnå den tilstand. Det vil sige, at du får nok søvn, er fysisk aktiv, tilbringer tid i naturen og spiser varieret og uden store mængder fedt og sukker. Du kan formentlig også lide dit job og bliver ikke presset mere, end at du synes, det er sjovt og udfordrende.

Svarer du nej - er du ikke alene. Jeg stiller nogle gange spørgsmålet, når jeg er ude at holde foredrag, og jeg er shocked over, hvor tit der ikke er én, der rækker hånden op, når de skal svare på spørgsmålet. Ikke en. For dem er den tilstand, jeg beskriver, en slags idealtilstand, og de bliver vildt overraskede, når jeg forklarer, at det faktisk er menneskets normaltilstand.

For det er det. Vi kan overleve, når vi skal. Men vi er skabt til at trives og til at føle den vitalitet, som har gjort os i stand til at udvikle os til det, vi er nu. Du bør faktisk kunne svare ja til, at du som regel har overskud og livsmod i langt de fleste af døgnets vågne timer. Det er ikke det samme som, at alt skal føles let, slet ikke. Men du skal føle dig vågen og i live og med kræfter til at tackle besværlighederne.

Vores tilpasningsevne har gjort os i stand til at overleve, men i dag er den også en fjende. Den gør os i stand til at tilpasse os det mest ekstreme miljø, vi har levet i: Vores moderne verden med al dens kompleksitet og overflod.

Vi registrerer ikke i det daglige, hvor pressede vi er, for vi har vænnet os til, at sådan er det bare. Men livsstilssygdommene taler deres tydelige sprog: Næsten 900.000 danskere lider af lænde- og rygsmerter, 570.000 lider af nakkesmerter, 250.000 lider af diabetes - det rigtige tal er formentlig højere endnu, for mange tilfælde er ikke opdaget - for nu bare at nævne nogle. Hertil kommer angst, nogle former for depression, hjerte-kar-sygdomme og en række kræftformer, som også helt eller delvis skyldes vores måde at leve på.

Vitalitet er ikke et uopnåeligt ideal. Det er en normaltilstand. Det er vores miljø og vores livsvilkår, som er ekstreme. Og der er forhold, man ikke bør tilpasse sig, men i stedet forsøge at ændre. Ellers risikerer vi at forvandle ‘survival of the fittest’ til ‘death of the fittest’.

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.

 


Mennesket er formentlig sammen med rotten det pattedyr, som bedst kan tilpasse sig enhver situation.

Vores tilpasningsevne er hemmeligheden bag vores ekstreme succes - vi har bredt os fra troperne til polerne, vi bor i lavlande ved havet og over trægrænsen i bjergene, i dybe skove og på savanner, i byer og på landet.

Da Darwin talte om ‘survival of the fittest’, talte han ikke - som den oprindelige danske oversættelse ellers antyder - om de stærkeste arter og individer, men om dem, der er bedst til at fit in, tilpasse sig situationen. Og mennesket kan tilpasse sig næsten alt.

Men der er forskel på survival, overlevelse, og på at trives. Og alt for mange kæmper sig gennem dagligdagen i en tilstand, hvor de i højere grad overlever end trives.

Nu er trivsel svært at måle, og det er også en individuel ting. Der er mennesker, som er glade, selv om de døjer med alvorlige sygdomme og tab, og der er mennesker, som har alt, inklusive et godt helbred, og alligevel er ulykkelige. Men der er én faktor, som jeg har fundet egnet at måle ud fra: vores vitalitet.

Vita betyder liv på latin, og vitalitet er den der fornemmelse af livskraft og livsmod, lysten til at udbryde et stort glad ‘ha!’, når du vågner, og komme i gang med dagen. Så spørg dig selv: Føler du sådan, når du slår øjnene op? Har du fysisk og mentalt overskud til de udfordringer, som dagen byder på, og bevarer du det overskud også hen på eftermiddagen.

Kan du svare ja, så congratulations. Du trives. Formentlig lever du også balanceret sundt, for det kræver det for de fleste at opnå den tilstand. Det vil sige, at du får nok søvn, er fysisk aktiv, tilbringer tid i naturen og spiser varieret og uden store mængder fedt og sukker. Du kan formentlig også lide dit job og bliver ikke presset mere, end at du synes, det er sjovt og udfordrende.

Svarer du nej - er du ikke alene. Jeg stiller nogle gange spørgsmålet, når jeg er ude at holde foredrag, og jeg er shocked over, hvor tit der ikke er én, der rækker hånden op, når de skal svare på spørgsmålet. Ikke en. For dem er den tilstand, jeg beskriver, en slags idealtilstand, og de bliver vildt overraskede, når jeg forklarer, at det faktisk er menneskets normaltilstand.

For det er det. Vi kan overleve, når vi skal. Men vi er skabt til at trives og til at føle den vitalitet, som har gjort os i stand til at udvikle os til det, vi er nu. Du bør faktisk kunne svare ja til, at du som regel har overskud og livsmod i langt de fleste af døgnets vågne timer. Det er ikke det samme som, at alt skal føles let, slet ikke. Men du skal føle dig vågen og i live og med kræfter til at tackle besværlighederne.

Vores tilpasningsevne har gjort os i stand til at overleve, men i dag er den også en fjende. Den gør os i stand til at tilpasse os det mest ekstreme miljø, vi har levet i: Vores moderne verden med al dens kompleksitet og overflod.

Vi registrerer ikke i det daglige, hvor pressede vi er, for vi har vænnet os til, at sådan er det bare. Men livsstilssygdommene taler deres tydelige sprog: Næsten 900.000 danskere lider af lænde- og rygsmerter, 570.000 lider af nakkesmerter, 250.000 lider af diabetes - det rigtige tal er formentlig højere endnu, for mange tilfælde er ikke opdaget - for nu bare at nævne nogle. Hertil kommer angst, nogle former for depression, hjerte-kar-sygdomme og en række kræftformer, som også helt eller delvis skyldes vores måde at leve på.

Vitalitet er ikke et uopnåeligt ideal. Det er en normaltilstand. Det er vores miljø og vores livsvilkår, som er ekstreme. Og der er forhold, man ikke bør tilpasse sig, men i stedet forsøge at ændre. Ellers risikerer vi at forvandle ‘survival of the fittest’ til ‘death of the fittest’.

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.