Et nyt ansigt var med på Team Wozniacki under turneringen i Charleston.

For med på sidelinjen var den tidligere tennisspiller Francesca Schiavone med som en ekstra træner for danskeren.

Italieneren sad under kampene side om side med Piotr Wozniacki, der til dagligt træner datteren, og det var lidt en tilfældighed, at hun blev en del af teamet i sidste uge.

»Francesca bor i Miami halvdelen af tiden, og jeg så hende, lige hvor jeg boede og foreslog, hun kom til min træning for at give lidt tips til spillet på grus. Og så sagde hun 'helt sikkert', det vil jeg gerne,« forklarede Wozniacki på et pressemøde søndag.

Italienske Francesca Schiavone har været med på Team Wozniacki i Charleston.
Italienske Francesca Schiavone har været med på Team Wozniacki i Charleston. Foto: GREG WOOD
Vis mere

Efter et enkelt træningspas spurgte hun Francesca Schiavone, om hun ville med til Charleston. Og det gjorde Caroline Wozniacki, fordi Schiavone som aktiv spiller var dygtig på netop grus-underlaget.

Hun forklarer, at italieneren har hjulpet med de små detaljer i slagene, og sammen med Piotr Wozniacki har hun stået for taktikken i Charleston.

»Det er vigtigt for mig, så jeg ikke får for meget information. Så jeg bare får én stemme,« siger Caroline Wozniacki?

Og hvad så med fremtiden? Skal Francesca Schiavone blive ved med at være en del af teamet? Selv er den danske tennisspiller ikke helt afvisende.

»Jeg tror, vi vil sætte os ned og mærke efter i næste uge,« lød det fra danskeren.

Caroline Wozniacki tabte søndagens finale til Madison Keys, der vandt med 7-6, 6-3. Alligevel viste danskeren stort overskud i sin takketale, hvor hun jokede og fik det fremmødte publikum til at juble og grine, hvilket du kan læse mere om her.

Samtidig var det også hendes første finale i år efter nogle svære måneder med blandt andet sygdom, og Caroline Wozniacki har knoklet for at komme tilbage i form fortalte hun efter kampen.

»Når du ikke har det godt, kan du ikke være der helt på banen, og når du ikke har trænet, går det ud over konditionen. Det er ikke en god kombination for mit spil. Jeg skal virkelig være der, jeg skal arbejde hårdt, og så kommer resultaterne også efter det,« sagde hun blandt andet.