Skjul følelserne. Vis ikke svaghed.

At være verdenskendt sportsstjerne er ikke kun glamourøst.

Det har Caroline Wozniacki nu sat ord på. I forbindelse med den igangværende WTA-turnering i Cincinnati har den danske tennisspiller fortalt om, hvordan det - også - er at leve et liv i næsten fuld offentlighed.

»Som professionel atlet er man altid i søgelyset, og man bliver bedømt for alt, man gør. Man kan ikke have en dårlig dag, for der bliver øjeblikkeligt skrevet om det eller snakket om det. Jeg synes, det er hårdt,« sagde Caroline Wozniacki på et pressemøde:

»I en tidlig alder lærer man, at man bare må bide det i sig, at man bare må klø på, at man ikke skal vise svaghed. Hvis man har en dårlig dag, skal man ikke vise nogen, at man har det svært.«

I den seneste tid har der været fokus på virkeligheden bag glansbilledet hos de store tennisstjerner.

Det er sket, efter at Serena Williams forleden skrev på Instagram, at hun har haft det svært mentalt efter at være blevet mor sidste år.

'Sidste uge var ikke nem for mig. Jeg skulle ikke bare acceptere nogle hårde og personlige ting - jeg havde det også underligt. Mest af alt følte jeg, at jeg ikke var en god mor,' det blandt andet fra Serena Williams i en åbenhjertigt indlæg.

Caroline Wozniacki taler med journalister i forbindelse med turneringen i Cincinnati.
Caroline Wozniacki taler med journalister i forbindelse med turneringen i Cincinnati. Foto: MATTHEW STOCKMAN
Vis mere

Caroline Wozniacki er glad for, at hun og andre nu kan være ærlige omkring, hvordan de har det.

»Jeg tror, at folk var bange for at tale om det tidligere, men det er dejligt, at vi faktisk kan tage hånd om det nu. Og det er lettere at finde en løsning, når vi kan tale om det. Det må også være rart for Serena eller andre spillere, som folk virkelig ser op til, at kunne vise, at man ikke altid har en perfekt dag. Vi ved ikke altid, hvad der er det rette at gøre, og vi har ikke et svar på alt,« sagde Caroline Wozniacki, der for nylig fik kritik og ros i det offentlige rum på grund af at pool-billede.

Serena Williams spiller også med i Cincinnati, og efter sin sejr i første runde satte amerikaneren også ord på, hvorfor det er vigtigt for hende at tale åbent om sine problemer.

Serena Williams er også med i turneringen i Cincinnati. Her har hun vundet sin første kamp.
Serena Williams er også med i turneringen i Cincinnati. Her har hun vundet sin første kamp. Foto: Rob Carr
Vis mere

»Jeg elsker at tale om det, fordi jeg har det på samme måde som mange andre med de samme følelser, og de har ikke den platform, jeg har. Og mest af alt ønsker jeg, at kvinderne derude skal vide, at hvis jeg går gennem det, så ved jeg, at I går gennem det samme. Vi gør det sammen. Uanset hvem vi er, har vi de samme følelser,« sagde Serena Williams.

Serena Williams vandt sin første kamp i Cincinnati over Daria Gavrilova. Caroline Wozniacki træder først ind i anden runde af turneringen, hvor hun skal møde vinderen af opgøret mellem Coco Vandeweghe og Kiki Bertens. Dén kamp spilles tirsdag aften.

Caroline Wozniacki røg i sidste uge hurtigt ud af en turnering i Montreal, og især én ting ved nederlaget kunne hende bror, Patrik Wozniacki, ikke forstå.