Caroline Wozniacki har givet sin forlovede en stor kærlighedserklæring.

'Jeg elsker hvert minut og hver dag, jeg kan tilbringe med dig,' skriver hun til David Lee.

Det er på sine sociale medier, at den danske tennisspiller kommer med en hilsen i anledning af kærestens 36-årige fødselsdag.

Samtidig deler den danske tennisspiller et billede, hvor parret kysser hinanden kærligt. Se bare her:

Her lægger Caroline Wozniacki også op til, at hun er klar til at tilbringe de næste mange år sammen med den tidligere basketballspiller.

'Jeg kan ikke vente på at se, hvilke skøre og skægge eventyr de næste 60 år vil bringe,' skriver hun:

'Men indtil videre: Tak for at være min bedste ven, i tykt og tyndt.'

David Lee holder sig ikke tilbage i sit svar.

Caroline Wozniacki og David Lee fejrer Australian Open-triumfen sidste år.
Caroline Wozniacki og David Lee fejrer Australian Open-triumfen sidste år. Foto: HANDOUT
Vis mere

Det er han lynhurtigt kommet med i kommentarfeltet, hvor det lyder fra den pensionerede NBA-spiller:

'Forhåbentlig har jeg stadig energien til at genere til om 60 år, når jeg er 96 år. Jeg elsker dig af hele mit hjerte. Tak for at gøre min fødselsdag så speciel,' skriver fødselaren til sin otte år yngre kæreste.

Søndag brugte Caroline Wozniacki sine sociale medier til at komme med en mere alvorlig meddelelse.

Her fortalte hun, hvordan leddegigtsygdommen RA i øjeblikket giver hende store smerter.

Det er ikke første gang, at det dansk-amerikanske par bruger sociale medier til at sende hinanden kærlige hilsener. Her kan man se David Lee komme med en sød bemærkning om at, Caroline Wozniacki vil blive 'en fantastisk mor'.

Caroline Wozniacki og David Lee annoncerede deres forlovelse i november 2017, hvor parret holdt ferie efter hendes store triumf ved sæsonfinalen.

Midt i april holdt hun polterabend for sine veninder, heriblandt Serena Williams – men det vides endnu ikke, hvor og hvonår brylluppet skal holdes.

Caroline Wozniacki skal efter planen spille med i Mutua Madrid Open i næste uge.