Caroline Wozniacki fortsætter med at imponere virtuelt.

Danskeren er i skrivende stund med i Mutua Madrid Open. En turnering, der i år afholdes virtuelt på Playstation grundet coronavirus.

Og her er Caroline Wozniacki inde i en sublim stime. Onsdag gik det ud over britiske Johanna Konta i kvartfinalen og er dermed danskeren klar til semifinalen.

Sejrscifrene lød således på imponerende 6-0 i dansk favør.

16 spillere dyster i kvindernes turnering (16 mænd har deres egen), hvor spillerne er inddelt i fire grupper af fire spillere. Danskeren kom uden problemer gennem sin indledende gruppe.

Hun besejrede franske Kristina Mladenovic 4-2 i første kamp, hvorefter hun ikke gav Bianca Andreescu en chance og vandt 3-0 i kamp nummer to. Begge kampe blev spillet mandag. Tirsdag slog hun Madison Keys 3-0 og snuppede gruppesejren.

Vinderen af turneringen modtager halvanden million kroner, der doneres til velgørenhed. Caroline Wozniacki skal nu møde belgiske Kiki Bertens i semifinalen.

Succesen er selv kommet bag på Wozniacki, da hun ikke har rørt en Playstation i 15-20 år, har hun udtalt i forbindelse med den virtuelle turnering.