Måske varer det ikke længe, før Caroline Wozniacki selv skal have børn med sin mand, den tidligere basketballstjerne David Lee.

I mellemtiden bruger hun i hvert fald gerne tid sammen med sin nevø.

I et opslag på Instagram har Caroline Wozniacki delt et billede af sig selv med broderen Patrick Wozniackis søn, Nicolas, der netop er fyldt to år.

'Tillykke med fødselsdagen, min lille engel! Min nevø, min gudsøn! I kan ikke forstå, du allerede er to. Tiden flyver. Jeg elsker dig,' skriver Caroline Wozniacki.

Lille Nicolas har Patrik Wozniacki sammen med kæresten Sofie Pamer, og på den tidligere fodboldspillers Facebook-side ønsker han også sønnike tillykke.

Her kan man også finde flere billeder af Caroline Wozniacki, der leger med sin nevø. Se det længere nede i artiklen.

Skruer vi tiden to år tilbage til den dag, Nicolas blev født (22. oktober 2017), så var det dagen, hvor WTA Finals startede – og det gik godt for Caroline Wozniacki.

Hun vandt sin på daværende tidspunkt største titel med sejren i WTA Finals i Singapore syv dage senere.

Tre måneder senere kom kulminationen på Caroline Wozniackis karriere med sejren i Australian Open.

2019-sæsonen er for Caroline Wozniackis vedkommende overstået. Hun var senest i kamp ved China Open tidligere på måneden, hvor hun tabte semifinalen til Naomi Osaka. Danskeren ligger i øjeblikket nummer 38 på verdensranglisten.

I mellemtiden får Caroline Wozniacki i stedet brugt hovedet på det hæderkronede Harvard Business School.

Her er hun, sammen med David Lee, optaget på en linje for atleter, der er ved at forberede sig til et liv efter sportskarrieren. Læs mere om det her.