New York, Monaco, Miami. Caroline Wozniacki har lige nu flere muligheder, når hun en dag skal finde et sted at bo permanent efter karrieren.

Men hvad med Danmark?

»Jeg elsker Danmark, og jeg synes, det er fedt at komme der, når det er sommer og sol og godt vejr.«

Sådan lyder det i et langt interview sammen med Kevin Magnussen, som energidrikken State står bag.

Kæresten David Lee og Caroline Wozniacki var i foråret i København, hun blev hyldet for triumfen ved Australian Open. Men parret kommer ikke til at bosætte sig i færdelandet.
Kæresten David Lee og Caroline Wozniacki var i foråret i København, hun blev hyldet for triumfen ved Australian Open. Men parret kommer ikke til at bosætte sig i færdelandet. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

At 28-årige Caroline Wozniacki er glad for Danmark, betyder dog ikke, at hun sammen med David Lee kommer til at få adresse i det danske, når ketsjeren er lagt på hylden.

»Jeg tror aldrig, at jeg kommer til at flytte tilbage,« siger Caroline Wozniacki, der dog understreger, at hun føler sig dansk og er stolt af at være det - her kan læse om den vilde lejlighed, hun netop har købt på Fisher Island i Miami sammen med sin forlovede

Den danske racerkører har det dog lige omvendt.

»Jeg vil rigtig gerne tilbage til Danmark. Jeg savner Danmark meget, når jeg er ude at rejse. Men det passer bare ikke, mens jeg har min karriere med alt det, jeg rejser. Men når jeg er færdig og skal have familie, så skal jeg hjem igen,« siger Kevin Magnussen, der ligesom Caroline Wozniacki, rejser store dele af året i forbindelse med sin sport.

I modsætning til Caroline Wozniacki vil Kevin Magnussen gerne tilbage til Danmark en dag.
I modsætning til Caroline Wozniacki vil Kevin Magnussen gerne tilbage til Danmark en dag. Foto: ANDREJ ISAKOVIC
Vis mere

Mens Caroline Wozniacki har lejligheder i Monaco, Miami og New York, har Kevin Magnussen senest boet i Dubai - men er for nylig flyttet til London.

»Jeg flyttede jo til Dubai for at være mere centralt placeret i verden i forhold til mit arbejde. Men med flere og flere opgaver i Italien og England giver den løsning ikke længere mening. Jeg har været glad for min tid i Dubai, men nu skal jeg arbejde endnu tættere sammen med mit team, og så er London en bedre base,« har han sagt til B.T.

Det er dog ikke kun boligsituationen, Caroline Wozniacki og Kevin Magnussen evaluerer i forhold til fremtiden.

Også drømme bliver bragt på banen, og her fortæller Caroline Wozniacki, at hun drømmer om at starte en familie. Men det er ikke den eneste drøm, hun har. Her ses hun med de syv andre deltagere ved sæsonfinalen i Singapore, hvor hun er med i denne uge:

»Der er mange ting, jeg synes, kunne være sjove. Noget skuespil kunne være sjovt. Noget med tv at gøre. Jeg kunne ikke tænke mig at kommentere, men lave et tv-show, hvor man er studievært på en eller anden måde. Det kunne måske være meget sjovt,« siger Caroline Wozniacki, der ellers også bare ønsker at få slappet af, når karrieren en dag er slut.

Kevin Magnussen drømmer bare om at komme ud at sejle.

»Jeg vil rigtig gerne komme ud at sejle. Altså langt. Sejle over Atlanten. Sejle ud i Stillehavet. Rejse via sejlbåd. Det gad jeg godt at prøve,« siger han i videoen fra State.

Du kan se hele interviewet med de to danske sportsstjerner her: