Caroline Wozniackis far og træner, Piotr Wozniacki, er vred på kvindernes tennisforbund WTA.

Mandag måtte Caroline Wozniacki trække sig fra WTA-turneringen i Dubai, mens hun til turneringen i Qatar i sidste uge også måtte melde fra med sygdom.

Piotr Wozniacki stiller sig i et interview med TV 2 SPORT uforstående over for WTAs regler omkring medicin og kosttilskud, som WTA forhindrer spillerne i at tage.

»WTA har regler om, at spiller ikke må tage eksempelvis vitaminer, der ikke sponsorerer WTA. Vi ved alle sammen godt, at C-vitamin kan hjælpe os med at blive raske, men med de regler, som de har, må de ikke tage det. Vi sidder nu som turister og venter på, at Caroline bliver rask og kan spille. Det er helt grotesk,« siger Piotr Wozniacki til TV 2 SPORT.

Caroline Wozniacki har ikke spillet siden sit nederlag til Maria Sharapova i tredje runde af Australian Open.
Caroline Wozniacki har ikke spillet siden sit nederlag til Maria Sharapova i tredje runde af Australian Open. Foto: DAVID GRAY
Vis mere

En talsmand for WTA udtaler i den forbindelse til TV 2 SPORT, at de syge tennisspillere, der henvender sig til forbundets læger, altid bliver behandlet på en passende måde.

Mandag meldte Woznaicki afbud med meldingen om, at der endnu ikke var kræfter til at spille en hel kamp som følge af flere dages sygdom.

Ved mandagens opgørelse af verdensranglisten var Wozniacki faldet til en 14. plads, efter hun startede året som nummer tre i verden.

En stor årsag til dette skyldtes Australian Open-sejren fra sidste år, som Wozniacki ikke kunne forsvare i januar. Det var også i tredje runde af dette års Australian Open, Wozniacki sidst var i kamp. Se highlights fra det dramatiske opgør mod Maria Sharapova i toppen af artiklen.