Det kommer til at gå vildt for sig.

Caroline Wozniacki holdt et brag af et bryllup i sommer, men tilsyneladende har tenniskollegaen Rafael Nadal tænkt sig at gøre det endnu vildere.

Sådan ser det i hvert fald ud, når han 19. oktober skal giftes med den mangeårige kæreste Xisca Perello.

Brylluppet skal finde sted i særdeles overdådige omgivelser på hjemøen Mallorca.

Rafael Nadal skal giftes med Xisca Perello.
Rafael Nadal skal giftes med Xisca Perello. Foto: CATI CLADERA
Vis mere

Rafael Nadal skal sige 'si' på fortet La Fortaleza, som ifølge spanske medier skulle være intet mindre end landets dyreste bygning at leje - eller det massive forsvarsværk fra 1628 er nærmest en lille privat by.

Der er heller ikke sparet på gæstelisten, der skulle være spækket med kendisser.

Den skulle endda også indeholde Rafael Nadals ærkerival gennem hele karrieren, Roger Federer. Samt de spanske tennisspillere Fernando Verdasco og Feliciano Lopez.

Af andre sportsstjerner skulle portugisiske Cristiano Ronaldo være invideret til det storslåede bryllup. Det samme er den spanske NBA-stjerne Pau Gasol og Sevilla-træner Julen Lopetegui.

Sangeren Enrique Iglesias, der er kæreste med Anna Kournikova, er ligeledes i Rafael Nadals vennekreds og har fået en invitation med posten.

Nåja, og det samme har den spanske konge Juan Carlos.

Rafel Nadal og Xisca Perello har været sammen i 14 år, men den spanske tennisspiller har ikke ville tale om sit bryllup.

»Jeg kommer ikke til at sige noget. Det irriterer mig, at det er kommet ud i medierne,« har Rafael Nadal sagt tidligere på året.