Til at begynde med var Serena Williams lidt for hurtig.

Siden så hun sig ikke tilbage.

Og så spillede den 37-årige amerikaner sig mandag i kvartfinalen ved Australian Open ved at besejre verdensetteren, Simona Halep, med 6-1, 4-6, 6-4. Se højdepunkter fra kampen øverst i artiklen

»Det var en virkelig intens kamp, og der var nogle helt utrolige point,« sagde Serena Williams efter kampen:

epa07305620 Serena Williams of the USA celebrates after winning her women's singles fourth round match against Simona Halep of Romania at the Australian Open Grand Slam tennis tournament in Melbourne, Australia, 21 January 2019. EPA/MAST IRHAM
epa07305620 Serena Williams of the USA celebrates after winning her women's singles fourth round match against Simona Halep of Romania at the Australian Open Grand Slam tennis tournament in Melbourne, Australia, 21 January 2019. EPA/MAST IRHAM Foto: MAST IRHAM
Vis mere

»Jeg er sådan en fighter. Jeg giver aldrig op. Det er helt sikkert noget, der er medfødt, for jeg arbejder så hårdt for alle point. Og jeg føler bare, at det er sådan et mirakel, at jeg er her. Jeg får lov at gøre noget, jeg virkelig nyder.«

Hun fødte datteren Alexis Olympia i efteråret 2017, og siden hun sidst vendte tilbage til tennisbanen, har hun jagtet den 24. grand slam-sejr, der vil tangere australske Margaret Courts rekord.

Med mandagens sejr over Simona Halep lever den drøm ikke bare stadig. Serena Williams nåede også en anden milepæl ved at spille sig i sin 50. grand slam-kvartfinale.

Inden kampen gik i gang på Rod Laver, udspillede sig en pudsig scene, da spillerne gik på banen. Se bare her:

Her kom Serena Williams slentrende ud på banen, mens stadionspeakeren buldrede: »Og her er verdensranglistens nummer et...«

Og så gik det op for den amerikanske tennisspiller, der tidligere har ligget 319 uger på førstepladsen, at det gør hun ikke længere.

Så hun vendte hurtigt rundt og gik ud igen, mens stadionspeakeren ufortrødent fortsatte: »... fra Rumænien, Simona Halep.«

I stedet kom den 'rigtige' verdensetter så på banen med et stort smil på læberne.

Serena Williams og Simona Halep efter kampen.
Serena Williams og Simona Halep efter kampen. Foto: DAVID GRAY
Vis mere

Knap to timer senere kunne Serena Williams forlade banen som nummer et i det indbyrdes opgør.

»Jeg skulle virkelig hæve mit niveau. Hun er nummer et i verden, og det er der en grund til. Hun kan hæve sit niveau, hun spiller godt, og hun er en fantastisk spiller,« sagde Serena Williams:

»Så for at holde mig i kampen skulle jeg spille det spil, som jeg vidste, at jeg kunne - og det var forhåbentlig forskellen.«

Hun skal i kvartfinalen møde den 7.-seedede Karolina Pliskova. Den kamp spilles onsdag.