Caroline Wozniacki nyder tilsyneladende sit nye liv.

Efter den 29-årige dansker i sidste uge var på sightseeing i New Zealand, er den nu forhenværende tennisspiller tilbage i USA.

I den forbindelse kan man i en video på Twitter se hende fyre den af på en natklub.

Her danser hun storsmilende rundt samtidig med, at der i det mørkelagte lokale bæres rundt på et banner med påskriften 'Happy Retirement Caroline'.

Caroline Wozniacki spillede sin tenniskarrieres sidste betydende kamp ved Australian Open i januar.

Deltagelsen her sluttede i tredje runde, hvor hun tabte til tuneseren Ons Japeur.

18. maj stiller Caroline Wozniacki op ved et opvisningsstævne i Royal Arena på Amager.

Her er det planen, at hun skal spille en showkamp mod amerikaneren Serena Williams.