Masser af gange har Caroline Wozniacki ytret i det offentlige rum, at hun vil være ung mor.

Endnu er drømmen for den 29-årige danske tennisspiller ikke gået i opfyldelse.

Men at hun elsker børn, lægger hun ikke skjul på:

Søndag blev der på det sociale internetmedie Twitter lagt et billede af hende som babysitter ud.

Her kan man se Caroline Wozniacki passe sin danske veninde Anne-Sofie Melskens Stabergs barn.

Anne-Sofie Melskens Staberg har et tæt forhold til Caroline Wozniacki. Blandt andet deltog hun i Wozniackis bryllup med amerikaneren David Lee i sommer.

Herudover har de holdt ferie sammen på øen Mauritius.

I øjeblikket holder Caroline Wozniacki vinterferie. Ifølge hendes bror, Patrik Wozniacki, indleder hun 2020-sæsonen ved WTA-turneringen ASB Classic i Auckland i New Zealand, hvorefter hun som forberedelse til Australian Open skal spille en opvisningskamp mod Maria Sharapova i Melbourne.