De blev gift 15. juni ved et storstilet bryllupsarrangement i Italien. Siden har den danske tennisspiller Caroline Wozniacki ved nærmest hver tænkelige lejlighed på de sociale medier sendt masser af forelskede hilsner til sin amerikanske mand David Lee.

Nu gør hun det igen.

Efter hun sammen med David Lee fredag aften i San Francisco så Golden State Warriors tabe hjemmekampen i NBA til San Antonio Spurs, lagde hun denne tekst - inklusiv billede - ud på sin Twitter-konto:

»Tilbage 'i Bugten' med min kriger«.

Tilsyneladende nød både David Lee og Caroline Wozniacki opmærksomheden i mægtige Chase Arena.

I hvert fald så de smilende til, da de på et tidspunkt af kampen i verdens mest betydningsfulde basketballliga blev projekteret op på hallens storskærm og hyldet med af publikum.

Sammen med sin mand David Lee var Caroline Wozniacki fredag aften til basketballkamp i San Francisco mellem Golden State Warriors og San Antonia Spurs.
Sammen med sin mand David Lee var Caroline Wozniacki fredag aften til basketballkamp i San Francisco mellem Golden State Warriors og San Antonia Spurs. Foto: EZRA SHAW
Vis mere

David Lee fik en speciel hyldest, da han blev bedt om at rejse sig.

Kamparrangørernes opfordring var fuld forståelig eftersom han har været på kontrakt i såvel Golden State Warriors som i San Antonio Spurs.

I sidstnævnte klub indstillede han i karrieren i forsommeren 2017.

Årsagen til at han siden ikke har spillet en turneringskamp skyldes, at han har været plaget af en knæskade.

I øjeblikket holder Caroline Wozniacki og David Lee ferie.

Efter Caroline Wozniacki spillede sæsonens sidste kamp i begyndelsen af oktober ved China Open, har parret blandt andet været et smut forbi Island og Barbados.

Ifølge hendes bror, Patrik Wozniacki, har hun i 2020 foreløbig planer om at stille op ved to turneringer: Ved »ASB Classic« i Auckland på New Zealand og ved Australian Open i Melbourne.

Imellem disse to opgaver har Caroline Wozniacki sagt ja til at spille en opvisningskamp mod russeren Maria Sharapova i Melbourne-forstaden Kooyong.