Mandag starter sæsonfinalen, WTA Finals, i kvindernes tennisrække WTA. Fredag er der så galla, hvor spillerne traditionelt møder op i deres stiveste puds.

Og i år er ingen undtagelse.

Caroline Wozniacki havde da også skruet sig i en flot rød kjole, som stjal blikfanget, da de otte bedst-placerede spillere mødte op til gallaen.

Ved ankomsten gik spilerne på skift ned ad en catwalk, mens fotograferne sloges om at få et billede - også her var danskeren i høj kurs.

Caroline Wozniacki.
Caroline Wozniacki. Foto: EDGAR SU
Vis mere

Caroline Wozniacki, der sidste år vandt sæsonfinalen, møder op til sæsonfinalen som toer på verdensranglisten - men Simona Halep der ligger over danskeren trak sig torsdag fra turneringen grundet en skade.

Dermed tyder det godt for Wozniacki, der altså nu kan forsvare sin titel med den højeste ranking på verdensranglisten ved turneringen. Ved selve sæsonfinalen er hun godt nok er andenseedet efter tyskeren Angelique Kerber.

Når titelforsvaret begynder, skal Wozniacki i gruppespillet møde modstanderne Karolina Plisková (fem'er på verdensranglisten), Elina Svitolina (seks'er) og Petra Kvitova (syv'er). Det blev fastslået ved lodtrækning fredag.

Sæsonfinalen markerer også et succesrigt år, hvor Caroline Wozniacki blandt andet vandt sin første Grand Slam nogensinde, da det i januar blev til en sejr ved Australian Open.

Skulle det ende med et titelforsvar i Singapore, kan Wozniacki se tilbage på et rigtigt succesfuldt år, hvor det indtil videre er blevet til tre sejre og 37 millioner kroner i præmiepenge