Tårerne løb stadig ned ad kinderne, da Caroline Wozniacki efter sin karrieres sidste og tabte match mod Ons Jabeur ved Australian Open mødte pressens udsendte.
»Jeg har grædt ud i dag, men til maj kommer jeg sikkert til græde igen,« sagde Caroline Wozniacki med henvisning til, at hun om knap fire måneder spiller opvisningskamp i Royal Arena på Amager mod Serena Williams.
Den 29-årige dansker blev blandt andet spurgt om, hvad hun tænker, når hun fremadrettet skal forholde sig til, at hun nu må nøjes med at skrive 'pensioneret tennisspiller' på sit visitkort.
»Jeg tænker ikke så meget lige nu. Men tennis har været en fantastisk del af mit liv. Det har givet mig så meget. Undervejs i karrieren har jeg mødt så mange søde mennesker og det har gjort mig til den person jeg er i dag. Så jeg sidder helt klart tilbage med et kæmpe smil.«
Hvad er dine tanker om din tabte tredjerundekamp mod Ons Jabeur?
»Jeg havde håbet, at jeg ville vinde. Det lykkedes desværre ikke. Men jeg gjorde, hvad jeg kunne. Det var en kæmpe fight. Vi spillede i over to timer og publikum var fantastiske. De gjorde det virkelig specielt for mig i dag, så jeg er stolt over alt, hvad jeg har gjort.«
Midt under en duel i kampens slutfase stopper du op under en duel for at tjekke en dommerkendelse via Challenge-systemet. Du taber pointet, og dermed har tuneseren matchbold. Var det en rigtig disposition?
»Jeg kan faktisk ikke engang huske den.«
Hvad betyder al den hyldest, som dine kolleger på tennis-touren har givet dig i dag?
»Det betyder rigtigt meget, at jeg har gjort et godt indtryk på dem, jeg har været på touren sammen med. Jeg tror, det er vigtigere, at være fantastisk person end en fantastisk tennisspiller. Jeg har i min karriere gjort alt, hvad jeg kunne på banen, og jeg har gjort, hvad jeg kunne for at alle kunne føle sig velkommen på touren. Så det er selvfølgeligt specielt, at jeg har spillet min sidste kamp som professionel. Sporten har givet mig så meget, men den definerer mig ikke som person. Jeg har stadig meget at give udenfor banen. Så I kommer sikkert til at se mere til mig i fremtiden.«
Er det en lettelse, at det nu er slut med prof-tennis?
»Jeg har svært ved at sætte præcise ord på mine følelser lige nu. Jeg tror, det både er en lettelse og en glæde. Men jeg er også lidt ked af det. Det er vel et miks af alle ting. Her og nu tænker jeg tilbage på nogle af de helt fantastiske dage, kampe og momenter, jeg har oplevet gennem alle årene, hvor jeg har trænet vanvittigt meget for at nå til dette punkt. Hvis jeg som lille pige kunne sige, at det var denne måde, min karriere skulle slutte på, havde jeg været meget, meget glad.«
Hvordan vil du tackle opvisningskampen mod Serena Williams 18. maj?
»Det betyder rigtig meget, at det bliver i København, jeg skal sige farvel til mine danske fans. Det er den allerbedste måde at slutte af på. Det kommer til at blive meget specielt. Jeg kommer nok ikke til at spille de næste uger. Men før kampen mod Serena vil jeg træne en lille smule, da jeg gerne vil spille ordentligt. Herefter kommer jeg nok til at tage en pause. Men tennis er god træning. Så når jeg trænger til lidt adspredelse fra løbe- eller gym-træningen, kan det da godt være, at jeg tager en træningstime på tennisbanen. Men ellers tror jeg, at jeg kommer til at have en langvarig pause fra al tennisspil.«
Hvordan har det været at slutte karrieren af ved Australian Open?
»Jeg ville gerne slutte på en værdig og god måde. Derfor har jeg trænet hårdt op til turneringen. Det er klart, at jeg under ingen omstændigheder ønskede at ryge ud i første runde. Derfor var det fantastisk, at jeg kunne vinde min kamp (mod Kristie Ahn, red.) her. Den efterfølgende kamp var meget op og ned. Her mødte jeg en spiller, der trykkede til. Adrenalinen kørte i kroppen. Jeg vandt, og det er jeg meget stolt over. Men mod Ons Japeur var jeg lidt træt. Jeg forsøgte ellers at gøre alt for at komme op i tempo, men generelt er jeg stolt over den måde, jeg har repræsenteret mig selv, Danmark og alle tennisspillere på. Jeg tror, jeg kan kigge mig selv i spejlet og sige, at jeg har givet alt, hvad jeg kunne.«
Hvilke følelser gik gennem din krop, da du efter hyldest-ceremonien løb rundt på banen med vajende Dannebrog på skuldrene?
»Jeg har spillet for Danmark hele mit liv. Det er et dejligt land, og jeg er hjemmefra altid blevet bakket optimalt op. Så det var en fantastisk måde at slutte af på. Både med Dannebrog, »Sweet Caroline«-melodien og min familie ved siden. Det kunne simpelthen ikke blive bedre.«
Men du blev rørt, da din familie forlod tilskuerpladserne for at være sammen med dit midt på banen?
»I det daglige er jeg ikke nogen grædekone. Men da jeg så min far, mor og bror blev det hele meget følelsesladet.«
Du er kun 29 år. Hvorfor indstiller du allerede nu karrieren?
»Jeg har kigget på mig selv og sagt: Jeg er klar til næste kapitel i mit liv! Klar til ikke længere at være låst i en fast tidsplan. Tennis har helt sikkert givet mig en masse. Og jeg siger altså ikke 100 procent farvel til sporten. Fremadrettet vil jeg indimellem dukke op ved turneringer. Dog ikke på banen, men måske i andre funktioner.«
Hvordan vil du gerne have, at du skal huskes som spiller?
»Jeg håber at folk vil tænke, at jeg var hårdtarbejdende, og at jeg hver eneste dag gav alt, hvad jeg havde i mig. Desuden håber jeg, at jeg har inspireret andre spillere fra mindre lande til også at tro på, at de kan nå verdenstoppen. Men det betyder også noget for mig, hvis jeg i omklædningsrummet kan efterlade lidt glæde.«
Til sommer spilles der grandslam-tennis igen i Paris og London. Hvordan tror du, at du vil reagere, når disse turneringer afvikles?
»Det har jeg ingen anelse om. Det er indiskutabelt, at der bliver fest ved såvel French Open som Wimbledon. Men det udelukker ikke, at der også kan blive det andre steder.«
Hvad vil du komme til at savne allermest i tennissporten?
»Konkurrencen, spændingen, sejrene og de kamp-comebacks, jeg flere gange i min karriere leverede. Vi må se hvad fremtiden bringer. Spørg mig om tre-fire år, så kan det være at min følelse har ændret sig.«
