Caroline Wozniacki fortsætter sin succes ved Grand Slam-tennisturneringen French Open i Paris.

På Roland Garros-anlæggets største bane, Court Philippe-Chatrier, besejrede hun i suveræn stil spanieren Georgina Garcia Perez 6-1, 6-0.

Hermed er danskeren videre til tredje runde, hvor hun – formentlig på fredag - skal møde vinderen af kampen mellem Alizé Cornet og Pauline Parmentier, der begge kommer fra Frankrig.

I videoen øverst i artiklen kan du se højdepunkter fra Caroline Wozniackis overlegne sejr.

I det 21 minutter korte første sæt førte Caroline Wozniacki bevis for, at der er gigantisk forskel på at ligge nummer to og 219 på verdensranglisten.

Således sad den 27-årige, finaleseedede dansker totalt på den et år yngre spanske modstander, der blev noteret for at lave ikke færre end 13 uprovokerede fejl. Til sammenligning lavede Caroline Wozniacki kun to.

Caroline Wozniacki lammetævede spanske Georgina Garcia Perez med cifrene 6-1, 6-0 i anden runde af French Open.
Caroline Wozniacki lammetævede spanske Georgina Garcia Perez med cifrene 6-1, 6-0 i anden runde af French Open. Foto: ERIC FEFERBERG
Vis mere

Inden kampen havde man i ”Team Wozniacki” fokuseret på Georgina Garcia Perez’ hårde server.

Det skulle vise sig at være en god idé:

Caroline Wozniacki ’læste’ dem perfekt og tillod ikke den 187 centimeter høje spanier at lave et eneste.

Kampen blev fra tilskuerpladserne blandt andet fulgt af Caroline Wozniackis nærmeste familie, kæresten David Lee og hendes to rådgivere Julien Cassaigne samt Mikkel Nissen.

Caroline Wozniacki sender kys af sted mod publikum efter storsejren over spanske Georgina Garcia Perez i anden runde af French Open.
Caroline Wozniacki sender kys af sted mod publikum efter storsejren over spanske Georgina Garcia Perez i anden runde af French Open. Foto: Alessandra Tarantino
Vis mere

De så andet sæt begynde med endnu et servegennembrud af Caroline Wozniacki, der virkede utrolig fokuseret, selvom der var tale om en kamp, der var så ensidig, at publikum aldrig for alvor lod sig rive med af begivenhederne.

Herfra så Caroline Wozniacki sig ikke tilbage, der vandt de efterfølgende fem partier og dermed kampen 2-0 i sæt.

Du kan genopleve kampen i LIVE-bloggen herunder: